Når det gælder elbiler, så det er sjældent de sjove og fornøjelige egenskaber, der fremhæves.
Vi køber elbiler som aldrig før, men det der tilbydes på hylderne hos forhandlerne, bliver solgt på pris, praktikalitet, rækkevidde og andre fornuftsprægede dyder.
I automobil-verdenen er der dog ikke nogen disciplin, der er mere lystbetonet end roadsteren.
Det er her fornuften oftest tilsidesættes til fordel for åben tag, lækkert look og rappe køreegenskaber.
Så man til gengæld lade større bagage, bagsædepassagerer og hverdagsbekymringer blive hjemme.
El-drift har virket nærmest uforenelig med roadster-opskriften – men det laver kinesiske MG om på, ved at sætte stød til genren og skabe den første el-roadster i snart to årtier: Cyberster.
Kina-Jaguar
Er du ikke nogen vårhare længere, erindrer du måske dengang MG var et britisk mærke, som var kendt for netop sine vævre roadsters.
MG Cyberster er dog mindst et par størrelser større, med sin godt 4,5 meter og 1,9 meters bredde. Det er dimensioner som placerer den i samme liga som en anden britisk sportsvogn: Jaguar F-type - eller en moderne Porsche 911.
Proportionerne er også de samme og der synes også at være en god portion britisk design-DNA ombord, med for- og baglygter, der ikke vil virke malplaceret på en Jaguar. Faktisk mistænker man nærmest MG’s design-team at have skellet lige lovligt meget til de britiske forbilleder, hv
Cyberster byder dog på et party-trick, i form af saksedøre, der skydes op på elektrisk vis – noget som vil vække opmærksomhed på en lidet underspillet facon. Højst ubritisk.
Åbenhedens pris
Men efter man har svunget sig omkring dørene og ned i sæderne, bemærker man, at bilen ikke er ideelt dimensioneret indvendigt.
Sagen er nemlig den, at Cyberster er bygget op omkring samme el-platform som ganske ordinære elbiler som MG4, og at batteripakken derfor ikke er skabt til at være særlig tynd eller giver plads til at sæderne kommer nærmere jorden.
Det karambolerer så med roadster profilen med den lave og sportsprægede taglinje, hvorfor jeg trods for mine ikke synderligt høje 1,78 meter ender med at få det øverste af forruden nærmest i øjenhøjde. Og det sker selv med førersædet skudt helt ned.
Heldigvis kan man skyde kalechen op og komme den lettere klaustrofobiske fornemmelse til livs.
Hvad der er sværere at komme udenom, er selve instrumenteringens layout.
Her tilbydes tre skærme, som tydeligvis er rettet mod føreren, men som samtidig tydeligvis heller ikke er blevet testet igennem i brug. Lige gyldigt hvordan rat og sæde indstilles ender man med at have nogle vigtige oplysninger skjult bag rattet eller ens hænder.
Her bidrager det bestemt heller ikke til fornøjelserne at menuer er letter ugidelige, mere eller mindre mystisk maskinoversat fra kinesisk og at sideskærmen ikke byder på nogen særlig god kontrast.
Hurtig glemt
Når solen ellers stråler bliver disse små uhensigtsmæssigheder dog hurtig glemt. Man sidder jo i en åben sportsvogn, og der er meget få man egentlig hellere vil være, hvis man ellers er bare lidt glad for at køre.
Den åbne himmel og vindsuset om ørerne er en fornøjelse og den bliver ikke mindre af, at man har med en potent bil at gøre, med over 500 elektriske hingste at sende ud til alle hjul.
Oktan-romantikere vil dog savnet brølet fra en rækkesekser eller V8-motor som lydkulisse. Jeg er tilbøjelig til at give dem ret.
MG har dog prøvet at kompensere for den lydmæssige amputation med en syntetisk motorlyd, der brummer lidt når speederen aktiveres. Den løsning er dog så kunstig og lavmeldt, at jeg helst ville være fri. Så hellere kunne høre omgivelserne, når man cruiser omkring på sognevejene – for det kan man, når motoren er elektrisk.
Sportsvogn?
Der er kun to modeller at vælge imellem med Cyberster: Den billigste model med hækmotor og 340 hestekræfter og den potente, som prøves her, som får en motor foran med 170 yderlige hestekræfter til at drive forhjulene.
Uanset hvilken model du vælger af Cyberster, vil dog døje med, at bilen har et batteri i maven, som vejer som et Steinway-flygel, hvilket skærper kravene til styretøj, affjedring, dæk og al anden mekanik, som skal sikre at kraftoverførslen foregår på spændende og pålidelig vis.
Heldigvis var MG4 allerede en velkørende platform, om end den får mere en rigeligt at se til, når det er over 500 heste, der skal administreres. Selvom den på papiret
Det får mig at efterlyse en tand mere præcision alskens steder. Styretøjet kunne skærpes, affjedringen er fast men lidt for nervøs, mens vægten mærkes lidt for tydeligt i sving og under acceleration.
Alt i alt er man dog alligevel underholdt, men man kan ikke lade være med at tænke, at nogle justeringer vil klæde bilen.
Tilbage til hverdagen
Selvom MG Cyberster med al sandsynligvis ikke bliver ens primære bil, må den gerne kunne klare sig nogenlunde når det danske sommervejr driller, eller hvis man skal på andet en joyride på snoede B-veje.
Her hjælper det faktisk at Cyberster er bygget omkring en udmærket platform med 77 kWh, hvilket giver en acceptabel rækkevidde på over 400 kilometer.
I praksis giver det over 300 kilometer ved 110 kilometer i timen, som i øvrigt er omkring det hurtigste man gider at køre med taget nede. 10-80 procent ladedisciplinen klares på en halv time – hvilket er godkendt.
Skulle interiøret blive truet af en byge, er den elektriske kaleche i stand til at køre op eller ned ved op til 50 i timen.
Assistentsystemerne er desværre ikke altid lige gode. De har det med at være lige konservative nok og bremse oftere end hvad godt er, mens P-sensorerne kan snydes en gang i mellem, hvilket resulterede i at en stolpe blev ramt, til trods for systemet mente der var 25 centimeters luft til den.
Cyber-betatester
At køre med Cyberster er oftest en fornøjelse. Og at man kan nøjes med et spendere en halv million for at slippe af med taget og få fart på er immervæk ikke dumt.
Fornøjelsen bliver dog hurtigt meleret af, at Cyberster er en sammenskudsgilde af komponenter, som ikke er udviklet til at indgå i en sportsvogn, mens man fra MG’s hånd ikke har været grundig med at få softwaren til at spille.
Man føler man er betatester på et produkt, som trænger til at blive finpudset.
Når det er sagt, så var de hedengangne britiske originaler langt fra forbilleder, når det gælder pålidelighed. Det var noget man ejede på trods af deres svagheder.
På den vis lever MG fuldt ud op til dens britiske arv.