For bare et år siden var det her en af årtiets mest banebrydende Windows-pc’er – men virkeligheden er en anden nu

Er gassen gået ud af ballonen for Microsofts seneste sats på det ellers lovende ARM-hardware til Windows?

Artikel top billede

En af de allerførste Copilot+ og ARM-baserede enheder, redaktionen fik prøvet bød på god ydelse og fænomenal driftstid - samt nogle irritationsmomenter. (Foto: Niels de Boissezon)

Det er jo ikke fordi, at Microsoft ikke har prøvet og prøvet. Allerede helt tilbage i 1996 prøvede Microsoft til at få sit Windows-styresystem til at spille på andet end pc-hardware.

I de tre årtier er det dog blevet til en lang række fiaskoer: PocketPC, Windows Mobil, Windows Phone 7, Windows Phone 8 og Windows RT.

Men sidste år var selvsikkerheden en anden.

Microsoft havde allieret sig med chip-producenten Qualcomm, som med sin nyeste platform kunne byde på rigeligt med regnekræfter, en stærk AI-chip og en fænomenal driftstid – hvis ellers Microsoft i denne ombæring kunne få Windows 11 til at virke gnidningsfrit på den

Denne uge er det nøjagtig et år siden, at Computerworld første gang kunne prøvekøre det nye kuld af det, der skulle være en revolutionerende klasse af pc’er– og en status er på sin plads.

Fine indledende takter

Først det positive: De processorer, som skulle løfte den opgave, som det er at flytte Windows 11 til den såkaldte ARM-platform, leverede varen, når det gælder ydelse.

Selv om de på papiret ikke bød på et utal af regnekerner, var Qualcomms ’Snapdragon X’ en meget overbevisende sag, hvor mellem otte og 12 kerner leverede imponerende ydelse med strømforbruget taget i betragtning.

Dertil blev der budt på fine AI-evner, så Microsofts udvidere Copilot+ funktioner kunne afvikles, mens der tilmed kunne indgå en effektiv 5G-mobilløsning i maskinen.

Sagen er dog den, at både Intel og AMD siden er kommet igen med lige så effektive og mindst lige så potente processorer, hvorfor Qualcomms forspring nu er indhentet.

Men her på vej ind i efteråret 2025 er der dog stadig intet at udsætte på platformen. Det er fortsat kompetent hardware.

Løfter og løftebrud

At hardwaren yder godt er dog kun en gevinst, hvis softwaren ellers kan afvikles gnidningsfrit på platformen.

Og her er det dog stadig blandede bolsjer, Windows 11 og app-udviklerne byder på.

Hvis der igen skal fokuseres på det positive må det være, at tredjeparterne generelt har været gode til at tilpasse deres software til platformen.

Selv Google, som ellers har været sløve til at understøtte Windows-økosystemet, er nu ude med en fuld palette af ARM64-optimerede programmer.

Bruges disse enheder alene til kontorbrug eller med udbredte apps, vil man sandsynligvis ikke støde på større problemer.

Det er dog værd at bemærke, at ARM-understøttelsen ofte kommer i anden ombæring. Eksempelvis er Zoom-app’en eller visse Adobe-tjenester til ARM ikke nær så funktionsrige som de klassiske Windows-versioner.

Der er dog stadig et afgørende sted, hvor ARM-supporten decideret fejler: Spil.

Det er langt fra alle 3D-spil, der fungerer i den oversættelsestilstand, som Windows ofte bruger, når spillet ikke er optimeret til platformen.

Da der desuden ikke eksisterer nogle ARM-baserede enheder med dedikeret grafikkort, synes spilproducenterne heller ikke at være synderligt interesserede i at optimere til platformen.

Selv Microsoft synes at være uinteresseret i at få spil til at fungere, da selskabet egen ’Flight Simulator’-spilserie ikke dur på platformen.

Truende skyer

Det kan derfor diskuteres, hvorvidt Windows på ARM's første år har været en succes.

På sin vis er det blevet til nogle meget vellykkede enheder for dem, som kan leve med de enkelte begrænsninger, som platformen fortsat må leve med.

Omvendt er der problemer med store del af Windows’ spil-universet som ikke er standset ud – og ikke synes at blive det foreløbigt.

For ARM-enheder med Windows vil det for dem handle om, at opnå en kritisk masse, så der bliver en tilstrækkelig stor masse af enheder i markedet af dedikere udviklerressourcer til ARM-tilpasninger.

Her synes væksten at være der, men samtidig at være aftagende.

Allerede nu synes ARM-baserede Windows-maskiner at have lige rigeligt store andele af elektronikforhandlernes tilbudshylder, til trods for at de alene tegnede sig for 6,8 procent af markedet i 2024.

Ifølge seneste analyse fra Bank of America estimeres det, at vi skal hele vejen til 2027, før platformen rammer bare 15 procents markedsandele blandt nyssalg.

Det betyder at der er vil gå årevis, før platformen overhovedet runder 10 procents markedsandele.

Er Windows på ARM endnu en gang dødfødt? Ikke endnu – men den kritiske masse for dennes overlevelse er ikke nået endnu.

Danoffice IT

Netværksarkitekt med kundeflair

Københavnsområdet

Statens IT

Linux-serverspecialist til Statens It

Københavnsområdet

KMD A/S

Projektleder

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

Philip Jacobi Zahle

55,7° North (a Beautiful Things company)

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Henrik Vittrup Zoega

Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland