Mark Zuckerberg gav ham næsten en milliard i løn: Nu revser den tidligere toppolitiker Silicon Valleys macho-bros

Den tidligere britiske toppolitiker Nick Clegg har i de seneste syv år tjent formue som politisk chef for Meta, men i dag mener han, at Silicon Valley er præget af en frastødende kombination af aggressiv maskulinitet og selvmedlidenhed.

Artikel top billede

(Foto: PR-Foto)

Han har været vicepremierminister i Storbritannien, og de seneste syv år har Nick Clegg været politisk chef for Meta.

I et interview med den britiske avis The Guardian fortæller han, at det var Sheryl Sandberg, Metas tidligere næstkommanderende, der overtalte ham til at tage imod jobbet.

”Hvis jeg mente, at Mark Zuckerberg og Sheryl Sandberg var de monstre, som folk påstår, de er, så tror jeg aldrig, at jeg ville have arbejdet der,” siger han i interviewet.

Han påpeger dog samtidig, at han langt fra har været enig i alle beslutninger, der er blevet truffet i Meta.

Ekstremt vellønnet

Ikke desto mindre lægger han ikke skjul på, at han blev tilbudt særdeles lukrative vilkår.

I interviewet spørger The Guardian, om det er korrekt, at hans honorar over de seneste syv år har løbet op i mindst 100 millioner pund. Tæt på en milliard danske kroner.

”Jeg vil tro, at det er forkert, men jeg har ikke …” siger han ifølge avisen, mens han vrider sig, og fortsætter derefter:

”Jeg var ekstremt vellønnet. Jeg føler mig ekstremt privilegeret.”

Det var dog ikke alene Nick Clegg, der skød papegøjen med ansættelsen. Det var også et stort scoop for Meta, som landede en højtprofileret, midtersøgende politiker fra et stort europæisk land.

Men siden da er tiderne skiftet, og techbosserne fra Silicon Valley har ligesom store dele af det amerikanske samfund taget et stort hop mod højre på den politiske skala.

Efter Donald Trumps valgsejr talte man i USA om et decideret vibeshift.

Pludselig sad Mark Zuckerberg, som verden indtil blot havde kendt som en genert og lettere akavet nørd, i en podcast med den højreorienterede blogger og tidligere MMA-fighter Joe Rogan, og talte om maskulinitet.

Sammen med resten af den amerikanske techelite havde Mark Zuckerberg nu travlt med at gnubbe skuldre med den nye præsident. Han lagde endda en kæmpe donation til Trumps indsættelsesfest.

Og i tråd med vibeshiftet blev Nick Cleggs job hos Meta i begyndelsen af året overtaget af den mere konservative Joel Kaplan.

”Når jeg tænker på alle samfundets problemer, er det ikke ligefrem mere maskulinitet, vi står og mangler,” lyder hans kontante kommentar til udviklingen.

Rigmænd med selvmedlidenhed

Nick Clegg forklarer i interviewet, at han undrer sig over, at der blandt folk i techmiljøet ikke er en større anerkendelse af, hvor privilegerede de er sammenlignet med mange andre i det amerikanske samfund.

”Men i stedet for at føle sig heldige, føler mange i Silicon Valley sig som ofre. Jeg har aldrig kunnet, og kan stadig ikke forstå denne dybt frastødende kombination af aggressiv maskulinitet og selvmedlidenhed,” siger han.

Det er dog ikke rettet personligt mod Mark Zuckerberg, understreger han.

”Og vær venlig ikke at fremstille det på den måde. Det er snarere et kulturelt fænomen, som du kan se både i Elon Musks motorsavs-optrin og i diverse Silicon Valley-podcasts. Hvis du er vant til privilegier, kan lighed føles som undertrykkelse,” siger han.

Vil have aldersbegræsning

I en ny bog med titlen How to Save the Internet gør Nick Clegg sig desuden til talsmand for aldersbegrænsninger på internettet, der blandt andet skal regulere børn og unges adgang til sociale medier.

Noget, som også har været et tema i forbindelse med den aldersverifikations-app, som både den danske regering og EU-Parlamentet ønsker at indføre.

”Jeg kan ikke komme i tanke om en bedre beslutning, og den bør så vidt muligt træffes af parlamenter fremfor af tech-bros,” siger han.

Læses lige nu

    Annonce

    Operate Technology A/S

    PHP-udvikler til open-source platforme

    Københavnsområdet

    Roskilde Universitet

    Roskilde Universitet søger to erfarne IT-arkitekter

    Region Sjælland

    BEC Financial Technologies

    Development Manager for Core Banking

    Region Sjælland

    Annonceindlæg fra inspirit365

    AI ændrer spillereglerne for ERP-konsulenterne

    ERP-systemerne er på vej fra primært at registrere og planlægge til også at kunne handle på virksomhedernes vegne.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,