The Office rykker ind på kriseramt lokalavis

Folkene bag The Office er klar med en ny mockumentary om en skrantende lokalavis i Ohio. Der er lagt op til redaktionelt kaos og akavede øjeblikke i den nye serie.

Artikel top billede

Forestil dig en verden, hvor The Office faktisk var en dokumentar om papirvirksomheden Dunder Mifflin og ikke en succesfuld mockumentary-serie, der strakte sig over ni sæsoner.

I den verden har det samme tv-hold nu fundet et nyt emne til en dokumentar, nemlig den kriseramte lokalavis The Toledo Truth-Teller i Ohio.

I vores verden bliver deres arbejde til den nye mockumentary ”The Paper”, som baseret på seriens trailer har alle muligheder for at blive et lige så stort hit som The Office.

Nogle af de vigtigste folk bag The Office står nemlig bag The Paper. Det gælder ikke mindst Greg Daniels, der gjorde den amerikanske version af The Office til et kæmpehit, men flere af instruktørerne vender også tilbage.

Det var oprindeligt komikerne Ricky Gervais og Stephen Merchant, der skabte The Office i Storbritannien, og de er også tilbage som producenter på The Paper, ligesom de var det på den amerikanske udgave af The Office.

Hvor Steve Carell strålede i rollen som kontorchefen Michael Scott i The Office, vil The Paper have særligt fokus på Domhnall Gleeson i rollen som den ambitiøse journalist Ned Sampson, der starter som ny chefredaktør på The Toledo Truth-Teller.

Domhnall Gleeson er især senest kendt for sin rolle som General Hux i Star Wars-trilogien, der startede med The Force Awakens, men han spillede også Bill Weasley i de oprindelige Harry Potter-film og den unge programmør i den fremragende sci-fi-film Ex Machina.

Nu bliver det hans mission at puste liv i en redaktion på randen af kollaps. Det er en broget flok medarbejdere, der pludselig får et kamera i nakken og samtidig får nye kolleger, som har begrænset erfaring med at skrive.

På holdet tæller også Sabrina Impacciatore, Chelsea Frei og Melvin Gregg, der bliver suppleret med Tim Key som avisens administrerende direktør.

Og så vender Oscar Nuñez tilbage som regnskabsmedarbejderen Oscar Martinez, som vi kender fra The Office, men som altså har fået nyt job i Ohio.

The Paper får premiere 4. september i USA og Storbritannien. Herhjemme er det endnu uklart, hvem der lander rettighederne. Ivrige danske fans må derfor enten væbne sig med tålmodighed eller snige sig ind via VPN, hvis de ikke kan vente.

Læses lige nu

    Annonce

    Spillehallen.dk ApS

    Systemadministrator til Spillehallen.dk

    Midtjylland

    KMD A/S

    Senior Software Architect

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S