Bruger du ChatGPT som økonomisk rådgiver? Så bør du nok tænke dig om en ekstra gang

Du bør ikke stole blindt på ChatGPT, når det kommer til økonomisk rådgivning. For den kunstige intelligens svar er ofte hen i vejret.

Artikel top billede

(Foto: Shantanu Kumar/Pexels)

Spørger du ChatGPT om tips til aktier, råd om pension eller en vurdering af, hvilke banklån der er bedst?

Så bør du nok tænkte dig om en ekstra gang, før du foretager deciderede beslutninger basseret på chatbottens svar.

I hvert fald tager ChatGPT fejl i 45 procent af gangene, når det kommer til økonomiske spørgsmål.

Det konkluderer fire danske økonomiske eksperter i en ny undersøgelse foretaget af det danske marketingbureau Modeva.

I undersøgelsen har eksperterne stillet ChatGPT 100 spørgsmål, der alle vedrører økonomi.

Og mens den svarer rigtigt i 55 procent af tilfældene, så kommer den med ufuldstændige og/eller misledende svar i 30 procent af spørgsmålene – og svarer direkte forkert i 15 procent af tilfældene.

Bag vurderingen står fire danske finansielle eksperter, herunder chefanalytiker Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank. Hun fremhæver, at ChatGPT har visse styrker, men advarer kraftigt mod at bruge den som beslutningsgrundlag.

“Jeg ville virkelig være tilbageholdende med at bruge den til at træffe meget konkrete beslutninger,” siger hun.

“Men jeg synes helt sikkert, den kan noget i forhold til at give overblik, og jeg er generelt positivt overrasket over svarenes kvalitet.”

Falder på komplekse spørgsmål

Ifølge undersøgelsen fungerer ChatGPT bedst, når den skal give generelle indføringer i økonomiske begreber og skabe overblik. Det gælder for eksempel spørgsmål om, hvad en aktie er, eller hvordan et realkreditlån grundlæggende fungerer.

Problemerne opstår, når spørgsmålene bliver mere komplekse eller kræver opdateret viden.

“Den har sværere ved lidt mere kompleks rådgivning, som for eksempel pensioner. Der har den nogle gabende huller,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.

I flere tilfælde undlader chatbotten helt centrale detaljer eller angiver decideret forkerte oplysninger, når det gælder spørgsmål om pensionsregler, skatteforhold eller aktuelle renteniveauer.

Derudover problematiserer undersøgelsen ChatGPT’s evne til at virke sikker i sine svar – også når den tager fejl. Flere af de vurderede svar indeholdt kilder, som enten var misvisende eller direkte opdigtede – for eksempel falske links til Nationalbanken.

Ikke en rådgiver

Alligevel er eksperterne enige om, at ChatGPT kan være et godt sted at starte, når man vil undersøge de til tider komplekse og uoverskuelige økonomiske spørgsmål. Men svarene må ikke stå alene.

“Som med alt andet, man vælger at spørge ChatGPT om, så skal man være kritisk i forhold til det svar, man får. Dernæst handler det om at dobbelttjekke det med banken, en økonomisk rådgiver eller andre steder online,” udtaler Kenneth Hansen, indehaver og stifter af Økonomisk Råd, i undersøgelsen.

Det er Rune Thyge Johansen, makroøkonomisk analytiker hos Danske Bank, enig i:
“Overordnet giver ChatGPT gode og korrekte svar på spørgsmålene. Man kan derfor få gode svar ved at spørge ChatGPT om generelle emner. Men på de mere tekniske spørgsmål kommer den til kort.

Ved større beslutninger vil jeg derfor altid anbefale at tale med en rådgiver. Ved mindre beslutninger vil jeg finde kilden bag svarene fra AI og se, om det kommer fra en troværdig kilde – for eksempel en dansk bank eller et rådgivningsfirma.”

Læs mere om undersøgelsen og se de 100 spørgsmål, ChatGPT er blevet stillet, her.

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,