Kendt CISO opdagede problem, der førte til 100.000 hackede WhatsApp-konti om dagen: Så blev han fyret

En anlagt erstatningssag, der trækker tråde helt op til Meta-bossen Mark Zuckerberg, lader til at være en del af en kedelig udvikling.

Artikel top billede

(Foto: Pexels)

Da den tidligere Chief Information Security Officer (CISO) i WhatsApp, Attaullah Baig, tillod sig at påpege det problematiske i at give 1.500 udviklere ukontrolleret adgang til brugerdata, var hans fyring fra den Meta-ejede beskedtjeneste måske allerede uundgåelig.

Attaullah Baig hævder, at han gennem intern testning opdagede, at udviklere kunne flytte eller stjæle brugerdata, herunder kontaktoplysninger, IP-adresser og profilbilleder, uden at blive opdaget, eller at der foreligger revisionsspor.

Et sådant niveau af ukontrolleret adgang kan være i strid med amerikansk lovgivning indført efter Cambridge Analytica-skandalen.

Det hævder den tidligere WhatsApp-CISO i et søgsmål mod sin nu forhenværende arbejdsgivers moderselskab, Meta.

Desuden opdagede Attaullah Baig et problem, der førte 100.000 dagligt hackede konti i det, som er verdens mest udbredte beskedtjeneste med tre milliarder brugere.

Også dette valgte ledelsen i Meta og WhatsApp at ignorere, påstår den nu fyrede CISO som et led i retssagen, der omtales af mediet Winbuzzer.

Attaullah Baig siger, at han gentagne gange rejste disse problemer med ledende chefer. Blandt andre WhatsApp-chef Will Cathcart og Meta-direktør Mark Zuckerberg ignorerede deres underordnede CISO.

I søgsmålet hævder Attaullah Baig, at virksomheden i stedet for at adressere sårbarhederne indledte en gengældelseskampagne, der kulminerede i hans fyring for angiveligt "dårlig præstation".

Han søger genansættelse, efterbetaling og erstatning for uretmæssig opsigelse.

Et udbredt problem for it-sikkerheden

Attaullah Baig, der ledede sikkerhedsteamet i WhatsApp fra 2021 indtil sin afgang i februar 2025, siger, at virksomheden valgte vækst frem for sikkerhed.

Det er han langtfra den eneste it-leder, som mener.

Ifølge en nylig undersøgelse fra analysefirmaet Bitdefender er 69 procent af de adspurgte CISO'er og CIO'er i globale, vestlige selskaber blevet bedt om at tie stille om brud på datasikkerheden fra deres arbejdsgivere.

En sammenlignelig undersøgelse viste, at der dermed er sket en stigning fra 42 procent på blot to år.

Dermed er et stigende antal it-chefer under pres for at tie stille om sikkerhedshændelser, da bekymringer om virksomhedens omdømme ofte vejer tungere end overholdelse af love og regler.

Årsagen til stigningen er frygt, hvis man spørger Bitdefenders direktør for cybersikkerhedstjenester, Nicholas Jackson.

"I en tid med øget regulering og skarpere kontrol står virksomheder over for betydelige økonomiske, regulatoriske og omdømmemæssige risici, hvis et brud afslører manglende overholdelse af regler," siger Nicholas Jackson på firmaets site.

"At tie handler måske om at undgå konsekvenser, men det kan øge omkostningerne, hvis det opdages. Mange regler, såsom GDPR og CCPA, øger størrelsen på bøder for ikke at underrette myndighederne inden for de fastsatte tidsfrister. En opdagelse kan også forstærke de omdømmemæssige konsekvenser, et brud kan have," tilføjer han.

Meta afviser beskyldninger

Meta har afvist beskyldningerne fra selskabets forhenværende CISO og fremstiller søgsmålet som en handling begået af en utilfreds tidligere medarbejder.

I en erklæring sagde WhatsApps kommunikationschef, Carl Woog, ifølge Winbuzzer:

"Desværre er dette en velkendt strategi, hvor en tidligere medarbejder bliver afskediget for en dårlig præstation og derefter offentliggør forvrængede påstande, der giver et forkert billede af vores teams igangværende hårde arbejde."

Annonce

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Business Impact & Criticality

Uspecificeret arbejdssted

Politiets Efterretningstjeneste

Netværksspecialist til IT i PET

Københavnsområdet

KMD A/S

Lead Business Consultant

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S