Microsoft løfter sløret for næste generation af selskabets udbredte kodeværktøj: Kan prøves allerede nu

Microsoft præsenterer den nye version af udviklerplatformen Visual Studio, som første gang blev introduceret i 1997.

Artikel top billede

Visual Studio 2026's nye design. (Foto: Microsoft)

De mange udviklere, der benytter Visual Studio, kan nu glæde sig over en ny version, som Microsoft netop har løftet sløret for.

Tech-gigantens udviklingsværktøj til at skrive, teste og fejlrette programmer har nemlig fået en ny udgave.

Der er tale om Visual Studio 2026.

Det helt store tema i den nye version bliver kunstig intelligens. AI er indlejret over det hele.

"AI er indlejret i compiler og runtime. Kode bliver genereret, testet og fejlrettet i stor skala – med governance og observability indbygget. Intune til policy. Sentinel til tillid," skriver Asha Sharma, der er chef for produktudvikling i Microsofts afdeling CoreAI, i et LinkedIn-opslag om udmeldingen.

Lige nu er den nye version i den såkaldte Insider-kanal, som betyder, at den er i preview, og at det er Microsofts Insidere, der består af frivillige testere, som kan bruge den.

Men da det er relativt nemt at tilmelde sig som Insider, er det muligt at prøve den nye version, hvis man ønsker det.

Det kan dog ske, at der sker ændringer, inden den udgives med generel tilgængelighed.

Nye funktioner

Det nye værktøj indlejrer AI i alt fra .NET 10 og C# 14 til moderne C++, containere og engines.

"AI er vævet ind i kodningens daglige rytme. Tænk på det som en stille partner, der kender din løsning, respekterer din muskelhukommelse og tilbyder hjælp, der er rettidig frem for forstyrrende," skriver Mads Kristensen, der er product manager hos Microsoft i et længere indlæg om annonceringen og fortsætter:

"Du vil opdage det, når du åbner en ny codebase, og IDE’et (Integrated Development Environment, red.) hjælper dig med at forstå, hvad du ser, foreslår de typer tests, der normalt skrives i dit repo, og holder dokumentation og kommentarer synkroniseret med koden."

Han beskriver yderligere, at et “paste and fix”-øjeblik bliver til én enkelt bekræftelse, fordi editoren tilpasser ’snippet’ til dit projekt.

Code reviews vil også blive langt mere automatiseret, lyder det.

"IDE’et tager sig af rutinearbejdet; du står for dømmekraften. Resultatet er enkelt: du bevæger dig hurtigere, og din kode bliver bedre," skriver Mads Kristensen.

Fart og nyt design

Visual Studio 2026 bliver også langt hurtigere end den tidligere version.

"Du vil bemærke, at første opstart føles hurtigere, store løsninger virker lettere, og tiden mellem en idé og en kørende app bliver ved med at skrumpe. Gevinsterne ses på store codebases og holder både på x64 og Arm64, så din maskines rå styrke omsættes direkte til udviklerhastighed," skriver han.

Brugere vil også kunne mærke det i opgaver som åbning af løsninger, navigation i kode, builds eller, når vedkommende hopper mellem branches.

Dertil kommer VS 2026 med et nyt visuelt design, som skal forbedre oplevelsen.

Du kan hente Visual Studio 2026 Insider her.

Du kan læse Microsofts udmelding her.

Og finde den officielle release notes her.

Se en demonstrationsvideo fra Microsoft nedenfor:

Annonceindlæg fra Computerworld

Digital suverænitet kræver mere end strategier

Danmark vil mindske afhængigheden af globale techgiganter, men det kræver mere end politiske formuleringer og strategier, understreger PROSA’s formand Niels Bertelsen.

Navnenyt fra it-Danmark

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job