Elon Musks AI-selskab fyrer en tredjedel af alle ansatte: Udsendte massefyringer på mail fredag aften

"Jeres ansættelse i xAI ophører," lyder det i mailen til de berørte medarbejdere, der blev sendt ud fredag aften.

Artikel top billede

Der er tomt på kontoret hos Elon Musks AI-startup, xAI, her mandag morgen.

xAI, der står bag chatbotten Grok, har nemlig fyret omkring 500 sine ansatte, hvilket svarer til en tredjedel af virksomhedens cirka 1.500 medarbejdere.

Fyringssedlerne blev sendt internt i en e-mail sent fredag aften, hvor xAI varslede et strategisk skifte væk fra generalister til fordel for dedikerede AI-specialister.

En anonym medarbejder kalder timingen "temmelig lyssky", idet meddelelsen kom sent på en fredag aften efter arbejde og derfor fangede mange på det forkerte ben.

Adgangen til virksomhedens systemer blev fjernet øjeblikkeligt, mens de fyrede medarbejdere er blevet lovet løn frem til kontraktudløb eller senest 30. november 2025.

"Efter en grundig gennemgang af vores Human Data-indsats har vi besluttet at accelerere udvidelsen og prioriteringen af vores specialist-AI-tutorer, samtidig med at vi skalerer ned på generalistrollerne. Det betyder, at de fleste generaliststillinger ikke længere er nødvendige, og jeres ansættelse i xAI ophører," lyder det i mailen til de berørte medarbejdere ifølge Business Insider.

Vil tidoble antallet af AI-specialister

Samtlige fyringer har fundet sted i xAI’s data-annoteringsteam, hvis arbejde indebærer, at kategorisere og strukturere rå data, tekst, billeder, lyd eller video, så det kan bruges til at træne og validere kunstig intelligens.

Nu tyder det på, at xAI, der blev stiftet i 2023, vil satse mere på udvikling.

På X (tidligere Twitter) skrev xAI lørdag den 13. september:

”Vi mangedobler vores team af specialist-AI-vejledere med 10. Vi ansætter inden for områder som STEM, finans, medicin, sikkerhed og mange flere. Kom og vær med til at opbygge en sandhedssøgende AGI (Artificial General Intelligence, red.).”

Elon Musks mål med xAI og chatbotten Grok er, at selskabet skal konkurrere direkte med giganter som OpenAIs ChatGPT, Googles Gemini og Anthropic.

Annonce

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest