14 milliarder års evolution samlet i en dansk helhedsfortælling til dig

I Alting er altid i bevægelse samler Morten Grønborg 14 milliarder års evolution i én naturfilosofisk helhedsfortælling fra Big Bang til menneskelig bevidsthed.

Artikel top billede

Du kender måske singulariteten som det hypotetiske tidspunkt, hvor kunstig intelligens overgår menneskelig intelligens.

Men for forfatter og ph.d. i filosofi Morten Grønborg er singulariteten det ubegribelige kosmologiske punkt uden for tid og rum, hvor universet opstod og begyndte at udvide sig.

På den måde er singulariteten både et fysisk mysterium og et eksistentielt billede på alt det, vi ved, vi ikke ved, men som alligevel er udgangspunktet for hele vores eksistens.

Ja, det bliver til tider lidt langhåret i Morten Grønborgs nye bog Alting er altid i bevægelse, som dog er et engagerende og for det meste tilgængeligt forsøg på at lave én samlet, naturfilosofisk fortælling om livet, universet og alt det der.

Bogen tager således læseren med på en rejse fra universets begyndelse for 14 milliarder år siden til den moderne civilisations fremkomst. Meget godt klaret på 193 sider.

Målet er blandt andet at genoprette forbindelsen mellem det enkelte menneske og de kosmiske sammenhænge, vi alle er rundet af, og at give indsigter i alt det, vi ellers tager for givet.

Alting er altid i bevægelse består af tre dele: Alting, Livet og Bevidstheden.

Første del zoomer ud til det største perspektiv og udfolder universets fødsel og struktur med udgangspunkt i den kosmologiske singularitet.

I bogens anden del følger vi livets opståen og evolutionære forgreninger, og i tredje del bliver vi vidne til bevidsthedens fremkomst og menneskets kulturelle selvforståelse.

Forfatteren kombinerer naturvidenskabelige fakta med filosofiens store spørgsmål med referencer til alt fra Einstein og Heraklit til Darwin og Gaia-teorien.

Det handler både om, hvordan verden opstod, men også hvad det hele betyder.

Samtidig trækker bogen en rød tråd fra Big Bang til nutidens klimakrise med et grundlæggende budskab om, at menneskets verdensbillede er præget af statisk tænkning, mens virkeligheden er i konstant proces og i bevægelse.

Bogen samler tråde fra videnskabens verdensbillede, moderne idéhistorie og menneskets plads i naturens kredsløb.

Den rejser filosofiske spørgsmål om forandring, sammenhæng og erkendelse og stiller nogle af de helt store: Hvordan opstod verden? Hvor kom livet fra? Og hvad er bevidsthed?

Gode spørgsmål at blive klogere på, mens vi venter på, at den teknologiske singularitet måske bliver en realitet.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S