I 2023 sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) undskyld til en hel generation af børn og unge, som har været ofre for en digitaliseringsbegejstret og naiv tid.
Det var godt og nødvendigt.
Og i dag blev undskyldningen så fulgt op af handling, da regeringen nu sammen med en bred politisk kreds blev enige om at forbyde brugen af mobiltelefoner i landets folkeskoler og fritidstilbud. Læs om aftalen her.
Det er ikke bare fornuftigt. Det er nødvendigt.
Der skal ro, nærvær og koncentration til, hvis børn skal lære noget. Ikke konstante afbrydelser, notifikationer og adgang til TikTok under bordet.
I årevis har politikere, lærere og skolebestyrelser i teknologisk rus sagt ja til alt med en skærm. Tablets til alle. Telefoner som læringsredskab. Hjemmesider og apps som undervisningsplatform.
Spørgsmålet har sjældent været, om det gav mening, men hvordan man fik det hurtigt gennemført.
Resultaterne var kendt allerede i 2013: For meget skærm skader læringen. Alligevel fortsatte man.
Derefter kom teknologi-tømmermændene. Og allerede inden da advarede Computerworld mod at forveksle it-anvendelse med it-færdigheder.
Derfor er forbuddet godt nyt. Det viser, at nogen endelig tør sige stop. At viden, erfaring og demokrati står over teknologisk determinisme.
Men det må ikke føre til en ny slags automatiseret tænkning, hvor al teknologi i undervisningen ses som et problem.
For teknologi er en god tjener – men en elendig herre.
Vi har brug for elever, der lærer at forstå, analysere og arbejde med digitale værktøjer. Ikke for at sidde passivt foran en skærm – men for at bruge dem, hvor det giver mening. Præcis som med matematik og sprog.
Derfor er undervisning i teknologiforståelse, kodning og kritisk stillingtagen til algoritmer vigtigere end nogensinde før.
For vi har brug for at nuværende og kommende generationer mestre digitale færdigheder.
Men de færdigheder handler om at forstå, forholde sig kritisk til og kunne arbejde med digitale værktøjer hvor det giver mening.
På lige linje med andre vigtige værktøjer som matematik, idehistorie og sprog – alt sammen områder der som it giver adgang til andre måder at forstå, reflektere og handle.
De værktøjer kunne de blindt teknologibegejstrede godt selv have brug for.
