Open source-selskab opgiver fire år gammel EU-klage mod Microsoft: Problemerne er langt fra løst

Det europæiske open source-selskab indgav klagen sammen med 30 andre organisationer, men på grund af manglende interesse i sagen fra EU, bliver klagen nu droppet.

Artikel top billede

(Foto: Nextcloud/PR)

Det tyske open source-selskab Nextcloud, som tilbyder en konkurrent til Office-pakken, opgiver nu en klage mod Microsoft, som blev indgivet til EU i 2021.

Nextcloud sendte klagen på vegne af dem selv og 30 andre organisationer, og den handlede om de mindre selskabers utilfredshed med Microsofts sammenkobling af Windows og OneDrive.

Nu droppes klagen dog – ikke fordi sagen er løst, men fordi den er gået i stå, og der ikke har været fremgang, meddeler Nextcloud.

"På grund af manglende interesse fra Europa-Kommissionens side, den lange proces og vores egne omkostninger har Nextcloud besluttet at trække klagen tilbage," skriver Nextclouds kommunikationsdirektør Jos Poortvliet i en udmelding.

Selskabet mener dog stadig, at problemet er det samme.

"Vi mener stadig, at Microsoft i høj grad favoriserer sine egne produkter og tjenester eller ligefrem blokerer andre leverandører. Microsoft bruger fortsat sin position som portvagt til at udvide sin rækkevidde på flere og flere markeder og tvinge brugerne dybere ind i sine økosystemer," skriver Jos Poortvliet og fortsætter:

"Det seneste eksempel er, at det nu er blevet endnu sværere at bruge Windows uden en konto – en konto, der er bundtet med OneDrive og andre tjenester og automatisk kan uploade alle dine data til Microsofts cloud. Denne adfærd begrænser forbrugernes valgmuligheder og skaber barrierer for andre virksomheder, der tilbyder konkurrerende tjenester."

Nextcloud undrer sig samtidig over, at klagen fra det amerikanske selskab Slack blev taget alvorligt i EU. Denne klage handlede om bundling af Teams og Office-pakken og førte til en række indrømmelser fra Microsoft.

Nu vil Nextcloud i stedet gå i arbejdstøjet for at styrke produkterne.

"Vi vil fordoble vores indsats for innovation og i samarbejde med vores partnere og open source-fællesskabet levere open source-software til digitalt suverænt arbejde og kommunikation for vores kunder og brugere verden over," lyder det.

Selskabet har også stadig en klage ved de tyske konkurrencemyndigheder, som kører videre.

"Tilbagetrækningen af klagen på EU-niveau påvirker ikke klagen til det tyske konkurrencetilsyn (Bundeskartellamt) mod Microsoft, hvor der blev gjort fremskridt sidste år. Den 30. september 2024 fastslog Bundeskartellamt, at Microsoft er en virksomhed af overordnet betydning for konkurrencen på tværs af markeder," skriver kommunikationsdirektøren.

Find udmeldingen her.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S