Test: Apples hundedyre iPad Pro er den bedste tablet på markedet lige nu

Apple blæser alle af banen med sin nyeste Macbook Pro. De største nyheder ligger dog i, alt det Apple tilbyder til iPad-økosystemet.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Apple synes at være indstillet på at gøre det igen. Siden den allerførste iPad Pro blev lanceret for lige knapt 10 år siden, har Apple defineret hvad en performance-tablet skal kunne og kunne yde.

På den ene side har Apple klodens frodigste økosystem, når det gælder tablet-apps, mens det samtidig konstant flytter grænserne, for hvor meget performance der kan klemmes ned i fjerlette og åleslanke enheder.

Apples iPad Pro årgang 2025 er derfor lidt af en jubilæumsmodel, som har en vægtig arv at løfte.

Intet nyt at se

Apple har tydeligvis ikke tænkt sig at markere iPad Pros 10 års historie med noget nyt design.

iPad Pro årgang 2025 er identisk med iPad Pro årgang 2024.

Man får igen valget mellem enten 11 eller 12,9 tommer storskærm og mulighed for at krydre denne med ’nanotekstur’, der gør skærmen mat, for yderlige 1000 kroner.

Formatet imponerer dog stadigt. Og det gælder både, når den er serveret i 11 tommer, som alene vejer 444 gram og en profil på bare 5,3 millimeter eller i 13 tommer varianten som er endnu slankere.

Begge kan bryste sig af at være slankere end den spritnye iPhone Air. Her er dog den væsentlige forskel, at kameraanordningen bagpå iPaden ikke rager for meget ud.

Selv skærmen OLED-teknik er ikke blevet opdateret i denne ombæring. Men med op til 1600 nits lysstyrke, fejler den fortsat ikke noget. Og OLED-teknologien er som altid garant for uhyre frodige farver og en ekstrem høj kontrast.

Alt er ved det samme – og alt er fortsat godt.

iPadOS 26.0

Sideløbende med den nye iPad har Apple lanceret en af de største overhalinger af iPadens styresystem nogensinde med iPadOS version 26.

Her tager Apple og skubber iPad’en endnu et nøk i retning af en platform, som kan fungere som en regulær bærbar, særligt når denne forenes med den tilhørende Magic Keyboard Dock (til priser fra 2.699 kroner).

Nu kan der åbnes flere vinduer, som nu også kan justeres og placeres frit – ligesom i et ’rigtigt’ styresystem.

Det samme gælder app-docken, som også kan indstilles, mens der fra toppen nu trækkes en topbjælke-menu frem.

Det er dog ikke nogen ubetinget succes, med de mere avancerede muligheder for at indstille ens lærred.

Jeg oplever ofte, at man skal prikke en ekstra gang for at dele skærmen op eller justere størrelserne på vinduerne – men det er nu en gang omkostningen, for at få et mere fleksibelt styresystem.

iPad OS 26.1

En lige så omfattende overhaling findes i den kommende iPadOS 26.1 opdatering, som hvis rygterne står til troende, kun er få dage fra at få sin debut.

Her er den store nyhed, at Apple Intelligence får sin danske debut på iPadOS, og findes en menu, hvorfra man kan få glæde af en smartere Siri-assistent, der forstår dansk tale og kontekst i langt højere grad og kan agere på langt mere komplekse forespørgsler.

Dertil kommer generative AI-features i både tekst- og foto-form, hvor Apple Intelligence kan assistere med at omskrive, opsummere, omformulere, oversætte eller skrive udkast for brugeren, mens der kan genereres unikke emojis ud fra prompts.

Apple Intelligence har også et visuelt element, som i foto-appen, hvor prompts kan skabe ’memory movies’ eller retouchere fotos med AI, mens kameraet kan fungere som en visuel søgemaskine.

M5 power

Det bringer os til det maskineri, der faktisk skal drive den nye iPadOS og de nye AI-funktioner frem, den spritnye M5-processor, signeret af Apple selv.

Denne byder ligesom sin forgænger på enten ni eller 10 regnekerner alt efter om du går efter modellerne med 512 gigabyte lager eller mindre, eller flotter dig og spenderer fra 14.799 kroner eller mere på en model med en eller to terabyte lager.

I forhold til forgængerens grundmodel følger der nu 12 gigabyte hukommelse mod otte tidligere, mens topmodellerne fortsat har 16 gigabyte hukommelse. Dertil kommer wi-fi 7 understøttelse.

Min test-enhed er den ydmyge grundmodel, men den yder stadigvæk højere end sin forgænger med de 10 fulde regnekerner.

I praksis er det dog ikke noget man bemærker, for medmindre man giver sig i kast med avancerede 4K video-projekter eller renderingsopgaver, er det ikke fordi Instagram eller Safari-app’en stresser systemet.

De mest krævende opgaver er derfor oftest spil, hvor iPad Pro må siges at være en meget kapabel platform. Her er fortsat kun 10 grafiske regneenheder, men de er styrket med højere frekvenser, 25 procent højere båndbredde og revideret arkitektur, som er optimeret til AI.

Man kan faktisk nogenlunde matche de anbefalede systemkrav til et tonstungt spil såsom Cyberpunk 2077, hvor der tilmed kan føjes visuelle effekter såsom ray-tracing og frame interpolation, hvilket giver et klart visuelt løft i et spil, som er et af de mest hardware-krævende på markedet.

Til trods for al den motorkraft er processoren nøjsom, så der kan regnes med op til otte timers skærmtid ud af den slanke enhed. Tunge spil vil selvfølgeligt reducere spilletiden, men modydelsen er dog, at der leveres visuelt flotte resultater.

Endnu en teknisk sejr

Selvom man kan synes at året kuld af iPads ikke byder på meget nyt, så er de nyheder der trods alt bydes på bygget ovenpå den magtdemonstration som sidste års iPad Pro var.

Igen i år får du serveret det bedste tablet-hardware og det bedste tablet-softwaren i en og samme nydelige enhed.

Prisen er sat derefter.

Man begynder ved 8.799 kroner, mens der skal slippes fra 11.499 kroner for en 13-tommers iPad Pro.

Det er hundedyrt, men det skal dog bemærkes, at det trods alt er 500 kroner mindre end sidste års model.

Den største nyhed ligger i min øjne i udviklingen af selve styresystemet med nyt interface og AI-evner, som jo er en gratis opgradering, hvis man i forvejen har en iPad udstyret med M-processor.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2025

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og møde mere end 30 leverandører over to dage.

    4. & 5. november 2025 | Gratis deltagelse

    En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

    Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

    Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

    Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

    Lars Jacobsen

    Chefredaktør på Computerworld

    Se alle Lars's artikler her

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

    Birthe Kamstrup

    Norriq Danmark A/S

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Carl Severin Degn Nørlyng som IT-Supporterelev ved afd. Thisted og afd. Herlev. Nyt job