Test: JBL Endurance Zone er en hovedtelefon til træning, der formår at gøre noget helt unikt

Uanset om du tager dem med i hård frost, sydens varme eller bare giver den gas i hårde intervaller, skal dette headset nok holde til det og levere lyd under hele sessionen – og med en lydkvalitet, der er nærmest uhørt for genren.

Artikel top billede

De fleste af os har nok et lille in-ear-headset i øret, når vi træner, går det ikke vildt for sig, kan man endda have nogle over-ear-typer.

JBL’s bud på et træningsheadset tager skridtet videre – der er tale om en både-og-løsning, idet der er tale om en model, der sidder lidt inde i øret, men samtidig rundt om øret, så den ikke ryger af.

Konstruktionen er samtidig helt åben, så du kan høre omgivelserne ret tydeligt, men det kan faktisk være mere en fordel end en ulempe.

Hele pakken – med det store ladeetui – koster vejledende 999 kroner, og det er en pris, jeg finder godkendt. Hvorfor, kan du læse herunder.

In-ear på øret

Hovedtelefonen sidder ind til øret, men ikke inde i øret som en ægte in-ear. Den trykker lidt ind i øret og holder sin placering på grund af den bløde bøjle, der går rundt om øret.

Det hele er lavet i lækkert, blødt materiale, og trods en vægt på cirka 67 gram stykket kan jeg reelt ikke mærke, at de er på.

Det skyldes naturligvis aflastningen bag om øret og det faktum, at de kun sidder ind mod øret. Af samme årsag kan du også let høre omgivelserne – ret meget endda.

I min optik og ører er det rart og trafiksikkert. Skal du bruge dem i træningscenteret, hvor der er anden og ofte høj musik i lokalet, skal du vælge en mere traditionel in-ear-model.

Men ude i naturen, på løbeturen i byen m.m. finder jeg det faktisk ret fedt at kunne høre, hvad der sker omkring mig – mine skridt på skovbunden, om der er en anden løber, der er ved at overhale mig. Det sker ret ofte, men det er en helt anden snak.

I et træningscenter, hvor der ikke er høj musik, finder jeg det også en fordel at kunne høre, om der er folk omkring mig, lyden fra romaskinen osv. Men det er naturligvis en smagssag.

Den åbne konstruktion betyder, at du ikke får den intime lyd, du er vant til – men lydbilledet er overraskende godt. Du får en fin bas, og der er tydeligt lagt ekstra vægt på bas og nedre mellemtone – det område, der ellers vil gå tabt i støj fra omgivelserne.

Det er indlysende, at ANC er en by i det gamle Sovjet her.

Lydmæssigt er det ret godt gået og bedre, end jeg havde forventet. Det er ikke hovedtelefonen til puristen, naturligvis, men når det er sagt, vil jeg påstå, at de kan tilfredsstille de flestes behov, hvis du også bare vil lytte til musik en aften og ikke lige har adgang til dit store headset.

Gennemtænkt teknologi

Man har gjort meget for, at enhederne i hovedtelefonen giver god lyd. De er heller ikke så åbne, at andre kan høre, hvad der bliver talt om – eller din musik for den sags skyld.

Den overraskende saftige lyd er opnået ved at benytte halvstore højttalere, som konstruktionen giver plads til – men også en bas-algoritme, der konstant analyserer signalet og manipulerer det, reelt ved at tilføje mere bas, som en gammeldags loudness-funktion.

Der er indbyggede retningsbestemte mikrofoner, så du kan tage et opkald og stadig få god lyd.

Der benyttes fire mikrofoner, der med en stråleformet algoritme skal sikre, at din stemme går klart igennem til modtageren. Den mission har de klaret til UG.

At der så er lidt mere vindstøj end de bedste typer, er til at leve med, da det jo ikke er det headset, du vil benytte til hverdagens telefonopkald på jobbet.

Krogen, der går bag om øret, er fremstillet af silikone og er meget let at få til at sidde perfekt hver gang.

Hovedtelefonen er IP68-certificeret, så den tåler vand, støv og svedig hud gennem mange timers brug.

Unikke på deres felt

Er du ultraløber, vil du svede meget, og her vil almindelige hovedtelefoner lide en krank skæbne, men IP68-certificeringen skulle sikre, at de netop kan holde til det.

Løber du langt, kan jeg glæde dig med, at de holder op til 32 timer. Jeg har ikke været ude at løbe ultraløb med dem, men efter 27 timer på bordet spillede de stadig.

Du kan lade dem op til tre timer på 10 minutter, så er du i depot i et ultraløb, kan du nå at lade dem op.

Det er de færreste af os, der gør det, men jeg kan til gengæld love, at selv med englehop og rysten på hovedet fik jeg aldrig rystet hovedtelefonerne af mig.

I min optik findes der få på markedet, der kan det, JBL Endurance Zone kan. Der er mange, der har fin komfort og sidder godt fast, men jeg mindes ingen, der er så komfortable.

Læg dertil en lydkvalitet, der er helt unik for sin genre, og jeg kan ikke andet end kvittere med en høj karakter.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Nordhavn

    SAP Excellence Day 2026

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    Infrastruktur | København

    Datacenterstrategi 2026

    Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Identity Festival 2026 - Aarhus

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job
    Lector ApS har pr. 5. januar 2026 ansat Per Glentvor som Seniorkonsulent i LTS-gruppen. Per skal især beskæftige sig med med videreudvikling af Lectors løsning til automatisering og forenkling af toldprocesser. Per kommer fra en stilling som freelancekonsulent. Per har tidligere beskæftiget sig med løsninger indenfor trading, løsninger til detail, mobil samt logistik. Nyt job

    Per Glentvor

    Lector ApS

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Casper Barner Kristensen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Automation Architect. Nyt job
    Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Thomas Møller Pedersen som Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk support og salg inden for FTTx/Telecom i Jylland og på Fyn. Nyt job