De fleste ledere har de seneste år mødt budskaber om, at millennials hele tiden skifter job, at Gen Z’erne er sensitive og skal tages på med fløjlshandsker, samt at boomerne er resistente over for forandringer.
For mange har løsningen på de udfordringer været at forstå og lede medarbejdere baseret på deres fødselsår; med andre ord at bedrive ”generationsledelse”.
Men det er en helt forkert tilgang, hvis det står til ledelsesrådgiver Christian Qvick.
I sin nye bog ”Farvel til generationsledelse” udfordrer han idéen om, at bestemte aldersgrupper har særlige kendetegn, der kræver specifikke greb.
Ifølge bogen bygger påstandene om, at nogle generationer er særligt jobmobile eller modvillige over for forandringer, på misforståelser og overfortolkede tendenser, som får mere plads, end de kan bære.
I arbejdet med Farvel til generationsledelse har Christian Qvick lavet en gennemgang af den eksisterende litteratur på området.
Her peger han på, at mange af de populære beskrivelser af generationer hviler på metoder, der ikke lever op til gængse videnskabelige standarder, eller på analyser, der blander alder, livssituationer og kulturelle strømninger sammen.
Resultatet er en ledelsespraksis, der kan komme til at overse individuelle behov og i værste fald skabe uhensigtsmæssige generaliseringer.
I stedet bør man som leder fokusere på fællesmenneskelige behov som mening, tryghed, anerkendelse og rimelige rammer.
De mange forskelle, som ofte bliver tillagt specifikke generationer, kan i lige så høj grad forklares af livsfaser og konkrete situationer, som ændrer medarbejdernes prioriteringer over tid.
Derfor fremhæver Christian Qvick betydningen af at forstå medarbejdernes personlighed, livsfaser og aktuelle livsbetingelser frem for brede, demografiske kategorier, der tager udgangspunkt i et fødselsår.
Ledere bør ifølge bogen arbejde mere nuanceret og databaseret og holde fokus på individet frem for den generation, individet tilfældigvis tilhører. Altså at kigge på mennesker frem for kategorier.
