Morgen-briefing: Tidligere Kombit-chef Peter Lykke Egelund lander nyt topjob / AI-angreb kan blive fuldautomatiske allerede næste år / Dell leverer rekordregnskab i tredje kvartal

Tidligere Kombit-chef Peter Lykke Egelund lander nyt topjob. AI-angreb kan blive fuldautomatiske allerede næste år. Dell leverer rekordregnskab i tredje kvartal. Danske it-genanvender køber op i Storbritannien og vokser med 25 procent.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til morgen-briefing fra Computerworld.

Det er torsdag og datoen siger 27. november.

Hvis du troede, at ugen langsomt var ved at gå på hæld, så tro om igen, for der er nemlig fart på både cyberskurke, AI-investeringer og karriereskift i it-Danmark.

Og det er atter en gang din helt egen morgen-briefing-vært Qëndrim Fazliu, der har samlet det hele til dig på samme måde, som altid: Relevant, komprimeret og serveret med morgenkaffen.

Lad os springe ud i det.

God dag og tak fordi du læser med.

Tidligere Kombit-chef Peter Lykke Egelund lander nyt topjob

I 2024 stoppede Peter Lykke Egelund hos Kombit efter at have siddet på en lang række topposter, blandt andet som CIO, konstitueret CEO og senest CBO/CTO.

Siden da har han gjort sig som selvstændig rådgiver – senest hos Rigspolitiet.

Men nu har den tidligere Kombit-chef fået nyt job, skriver han på LinkedIn.

Fra 1. december skifter Peter Lykke Egelund nemlig til DBC Digital, der står bag centrale digitale løsninger til biblioteker, hvor han indtræder som CBO (chief business officer).

Peter Lykke Egelund skriver, at han ser frem til samtaler om biblioteksinfrastruktur, cybersikkerhed, kunstig intelligens og digital suverænitet i det nye job.

Dell leverer rekordregnskab i tredje kvartal

Dell Technologies har netop offentliggjort sit kvartalsregnskab for tredje kvartal.

Og det var noget af et kvartalsregnskab. Omsætningen steg med 11 procent til 27 milliarder dollar.

Alligevel lå resultatet en anelse under Wall Streets forventninger, skriver CNBC.

Noget, der til gengæld vækker begejstring er, at selskabet nu hæver sin forventning til det samlede AI-salg til 25 milliarder dollar i indeværende år, som er en stigning på ikke mindre end 150 procent i forhold til sidste år.

Især Dells AI-servere trækker op, fremgår det af regnskabet.
Virksomheden annoncerede i forbindelse med kvartalsregnskabet også, at David Kennedy nu får CFO-stillingen permanent.

AI-angreb kan blive fuldautomatiske allerede næste år

I 2026 vil cyberangreb i stigende grad blive drevet af autonome AI-agenter, der nærmest uden nogen menneskelig indblanding finder ofre, bryder ind, stjæler og analyserer data og forhandler løsepenge.

Sådan lyder den dystre forudsigelse i en ny rapport fra Trend Micro.

Selskabet forudser en bølge af blandt andet selvkørende ransomware og deepfake-drevne phishing-angreb samt et boom i vibe-coding, hvor AI skriver software, hvilket efterlader mange sårbarheder grundet udviklernes ringe eller manglende erfaring med programmering.

Ifølge rapporten er 45 procent af vibe-genereret kode i dag sårbar.

Derfor opfordrer selskabet nu virksomhederne til at skifte fra et såkaldt reaktivt forsvar og i stedet have en proaktiv tilgang, hvor robusthed bygges på forkant og indarbejdes i alle led af AI-brug, cloud-drift og hele softwareforsyningskæden.

Danske it-genanvender køber op i Storbritannien og vokser med 25 procent

Den kapitalsfondsejede leverandør af renoveret it Renewtech, har været på opkøbstogt i Storbritannien, hvor man har købt britiske Intelligent Servers.

Det britiske selskab er en førende specialist i renoveret it-udstyr, lyder det i en pressemeddelelse fra Renewtech.

Opkøbet betyder, at Renewtech øger sin forretning med 25 procent og styrker positionen på det britiske marked.

Renewtech har i forvejen afdelinger i Nordjylland, Amsterdam, Italien, Finland og Frankrig og får nu altså også en tilstedeværelse på de britiske øer.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S