Ny særlig chef-type skal sikre at ChatGPT ikke gakker ud: Så høj er lønnen

Du bliver kastet ud på dybt, hvis du får stillingen, advarer topchef Sam Altman

Artikel top billede

(Foto: Shantanu Kumar/Pexels)

I løbet af 2025 har OpenAI, der står bag ChatGPT, været udfordret af søgsmål, hvor selskabet bliver anklaget for ikke at gøre nok for at beskytte selvmordstruede brugere.

Det har fået selskabet til at tage en række tiltag, der blandt andet indebærer introduceringen af aldersfiltre, der er designet til at beskytte sårbare unge.

Men nu vil OpenAI også ansætte en ny chef, der skal sikre, at selskabets AI-løsninger opfører sig forsvarligt og ikke eksempelvis gakker ud med konspirationsteorier, understøtter brugere i deres psykiske sygdom eller på anden opfører sig skadeligt.

Den nye chef får titlen "head of preparedness" og får ansvaret for både at forudse og modvirke risici ved kunstig intelligens-modeller.

”Som head of preparedness kommer du til at stå i spidsen for den tekniske strategi og implementering af OpenAI’s Preparedness-rammeværk, der er grundlaget for OpenAI’s tilgang til at identificere, overvåge og forberede sig på såkaldte frontier-kapabiliteter, som skaber nye risici for alvorlig skade,” lyder det i jobopslaget.

Så høj bliver lønnen

Af jobopslaget fremgår det også, at stillingen indebærer en årsløn på 550.000 dollar – svarende til cirka 3,5 millioner kroner – og derudover en ikke nærmere angivet mængde aktier.

I et opslag på det sociale medie X erkender Sam Altman samtidig, at kunstig intelligens udgør en række ”reelle udfordringer” og kan have indflydelse på brugernes mentale sundhed.

På X advarer Sam Altman samtidig om, at jobbet indebærer en ikke ubetydelig arbejdsbyrde.

”Det bliver et krævende job, og du bliver kastet direkte ud på dybt vand stort set med det samme,” skriver han.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan du kontakte Livslinien på telefon 70 201 201 eller via livslinien.dk.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S