Hvad har atomaftalen i Iran, handelsembargoen af bystaten Megara i antikken og Napoleons handelsembargo af Storbritannien i starten af 1800-tallet tilfælles?
Alle episoder er eksempler på økonomisk krigsførelse forstået som forsøg på at tvinge sin modstander i knæ med tariffer, handelsrestriktioner og økonomiske sanktioner.
I bogen “Chokepoints: American Power in the Age of Economic Warfare” udforsker den tidligere diplomat Edward Fishman, denne trods alt mere fredelige form for krigsførelse og hvordan den påvirker den globale økonomi.
Han forklarer, hvordan USA gennem de sidste to årtier har udviklet sin udenrigspolitik omkring såkaldte ”chokepoints” eller flaskehalse. Her forstået som elementer af den globale økonomi, som den dominerende part kan udnytte til at skade en modstander.
Et eksempel er den amerikanske kontrol over det finansielle system via dollaren eller dominansen inden for design af mikrochips.
Bogen viser, hvordan vi gik fra i 1990’erne til at tro på at økonomiske forbindelser mellem lande var et win-win til at nå The Age of Economic Warfare, hvor økonomiske våben er blevet den primære måde store nationer konkurrerer med hinanden på.
En del af årsagen til denne stigning i udnyttelsen af økonomiske flaskehalse og brugen af økonomisk krigsførelse, skyldes ifølge forfatteren, at risikoen er minimal og skaden kan være enorm.
Edward Fishman pointerer dog også, at økonomisk krigsførelse ikke altid virker efter hensigten. Men at den nogle gange endda kan skubbe tingene i den modsatte retning af det, man havde håbet på.
Desuden kræver det ofte støtte fra flere nationer at få tiltagende til rigtigt at fungere. Hvilket kan være nemmere sagt end gjort.
Første del af bogen af bogen giver et indblik i, hvordan den nuværende globale økonomi blev opbygget siden slutningen af 2. Verdenskrig og frem til nu – samt hvorfor den i dag er indrettet, som den er.
Siden kommer forfatteren omkring konkrete brug af økonomiske våben mod særligt Iran, Kina og Rusland.
Du kan også høre forfatteren uddybe sine pointer i denne optagelse fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor forfatteren interviewes om sin bog.
