Efter et år med opkøb og fornyet fokus på europæisk it-selvstændighed: Netcompany går markant frem

Netcompany øgede sin omsætning med mere end en femtedel og sit driftsoverskud med omkring en sjettedel i 2025.

Artikel top billede

Topchef i Netcompany, André Rogaczewski. (Foto: Netcompany)

En vækst i omsætningen på mere end en femtedel og et driftsoverskud, der voksede med næsten en sjettedel.

Det er to centrale finansielle tal for Netcompanys præstation i 2025.

Selskabet har just udsendt sit årsregnskab for 2025.

Det viser, at omsætningen i det danske it-flagskib voksede med 20,7 procent til 7,9 milliarder kroner, mens driftsoverskuddet, EBITDA, voksede med 16,9 procent og landede på næsten 1,3 milliarder kroner.

"Vores præstation i år står som et vidnesbyrd om robustheden og relevansen af vores strategi. I et volatilt marked har vi demonstreret vores evne til at vokse og trives, en succes bygget på en klar og bevidst strategi, der forudser fremtiden for vores branche. Organisk realiserede vi en omsætningsvækst på tæt på 8 procent og leverede en justeret EBITDA-margin på omkring 17 procent. Inklusive vores opkøbsfusion med SDC A/S midt på året, voksede vi omsætningen med mere end 20 procent sammenlignet med sidste år," skriver André Rogaczewski, topchef, og Bo Rygaard, bestyrelsesformand, i årsregnskabet.

På bundlinjen faldt overskuddet til 257 millioner kroner efter skat fra 468 millioner kroner året før.

Et mere internationalt selskab

Resultatet er en anelse højere end analytikernes forventning, der var en omsætning for året på 7,86 milliarder kroner. Netcompany selv havde forventet en omsætningsvækst på mellem 6 og 8 pct.

Netcompanys år var blandt andet præget af et opkøb af et af de danske bankers it-selskaber SDC.

Uden det opkøb voksede omsætningen med omkring 8 procent.

I deres introduktion til regnskabet for 2025 tilskriver André Rogaczewski og Bo Rygaard en del af deres tilfredshed med årets resultat, at Netcompany som en central del af strategien satser på Europa i en verden præget af geopolitisk usikkerhed.

"Det øgede fokus fra europæiske regeringer, store virksomheder og Den Europæiske Union på at forbedre digitale muligheder baseret på løsninger fra europæiske leverandører er ikke en forbigående tendens; det er en grundlæggende omlægning. Drivkraften for digital suverænitet – en nations eller regions mulighed for at have kontrol over sin egen digitale skæbne – understøtter relevansen og timingen af ​​vores strategiske investeringer," skriver de i indledningen til regnskabet.

Netcompany landede da også i 2025 flere nye internationale aftaler med milliardpotentiale, blandt andet i Storbritannien.

Men udviklingen af Netcompany i retning af et mere internationalt selskab begyndte faktisk i 2020. Siden da er er andelen af Netcompanys omsætning fra danske kunder faldet til under halvdelen af den samlede omsætning.

I samme periode er andelen af Netcompanys omsætning, der kommer fra offentlige kunder, vokset markant.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Arrow ECS

    Copilot: Din digitale assistent eller en sikkerhedstrussel?

    Stor bekymring hos IT og compliance – men Copilot er IKKE problemet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Thomas Møller Pedersen som Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk support og salg inden for FTTx/Telecom i Jylland og på Fyn. Nyt job
    Christian Pedersen,  emagine Consulting A/S, er pr. 1. februar 2026 udnævnt som Chief AI Officer. Han beskæftiger sig med opkvalificere emagines ansatte, udvikle interne AI-værktøjer og levere AI-projekter for kunderne. Som leder af et nye AI-team skal han også udvikle og lancere AI-produkter til markedet. Udnævnelse

    Christian Pedersen

    emagine Consulting A/S

    netIP har pr. 1. januar 2026 ansat Michael Kjøgx som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Konsulent hos Blue Byte og før da ATEA og XPconsult. Nyt job