Topchef for AI-komet skal til alvorssnak i Pentagon: Ret ind nu - eller bliv smidt på porten

Forsvarsminister Pete Hegseth sætter hårdt mod hård over for AI-kometen Anthropic i en strid, der handler om, hvorvidt AI bør bruges til krigsførsel.

Artikel top billede

Den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth har indkaldt topchefen for AI-kometen Anthropic, som står bag AI-modellen Claude, til en alvorssamtale i Pentagon.

Anthropic ved godt, at det ikke er tale om et hyggemøde. Det bliver ikke et venskabeligt møde, men et enten leverer I eller også hopper I af potten-møde,” siger en højtstående embedsmand i Forsvarsministeriet til mediet Axios.

Mødet kommer efter, at forholdet mellem Anthropic og Forsvarsministeriet er blevet stadig mere anstrengt, efter at der er opstået tvivl om, hvad selskabet tillader, at det amerikanske militær bruger systemet til.

Stor kontrakt

Anthropic indgik i fjor en aftale til en værdi på 200 millioner dollar med det amerikanske forsvarsministerium, og Claude er lige nu den eneste AI-model, som må anvendes i de sikkerhedsgodkendte it-systemer til det amerikanske militær.

For nylig kom det frem, at modellen blev brugt i forbindelse med det amerikanske angreb mod Venezuela tidligere på året, hvor landets præsident Nicolas Maduro blev taget til fange.

Efterfølgende har det dog vist sig, at denne form for brug strider mod Anthropics brugerbetingelser, hvor det fremgår, at selskabets løsninger ikke må bruges til at facilitere vold, udvikle våben eller gennemføre masseovervågning.

Samtidig har Dario Amodei for nylig skrevet et essay, hvor han advarer om, at kunstig intelligens kan blive brugt til masseovervågning og brug i autonome våbensystemer.

Sætter hårdt mod hårdt

Det har fået den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth til at sætte hårdt mod hårdt, og han giver nu selskabet et ultimatum:

E nten indvilliger Anthropic i, at Claude kan anvendes til de formål, som Forsvarsministeriet ønsker, ellers risikerer selskabet at blive smidt på porten.

Eksempelvis har det været fremme, at det amerikanske forsvarsministerium ikke alene overvejer at opsige kontrakten, men også overvejer at udpege selskabet som en sikkerhedsrisiko, hvilket betyder, at selskaber, som gør forretning med forsvarsministeriet, heller ikke må anvende Anthropics løsninger.

“Forsvarsministeriets relation til Anthropic bliver i øjeblikket gransket. Vores nation kræver, at vores partnere er villige til at hjælpe vores soldater med at vinde enhver kamp. I sidste ende handler det om vores tropper og sikkerheden for det amerikanske folk,” sagde Sean Parnell, talsperson for Pentagon, for nylig til Axios.

Læses lige nu

    Annonce

    KMD A/S

    Partner Manager

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Statens IT søger 3 fuldtidskoordinatorer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank