Godmorgen og velkommen til Computerworlds morgenbriefing.
Det er mandag den 9. marts. En ny arbejdsuge er i gang, og dagen derpå efter kvindernes kampdag får du her de vigtigste techhistorier fra det seneste døgn.
Mit navn er Frederik Therkildsen, og jeg har samlet en kort overflyvning, så du kan komme skarpt fra start på ugen.
Lad os komme i gang.
Endnu OpenAI-chef siger op efter Pentagon-aftale
OpenAI har mistet chefen for sit hardware-hold, efter at Caitlin Kalinowski fredag sagde op i protest mod selskabets nye aftale med det amerikanske forsvarsministerium.
Kalinowski, der tidligere stod i spidsen for Metas AR-briller og kom til OpenAI i 2024, siger, at hun ser et legitimt behov for AI i national sikkerhed, men at selskabet burde have trukket langt tydeligere røde linjer omkring overvågning af amerikanere og autonome våben, før aftalen blev meldt ud, skriver det amerikanske medie Techcrunch.
OpenAI fastholder, at aftalen netop sætter grænser mod indenlandsk overvågning og autonome våben.
Alligevel har sagen allerede skabt intern uro og givet ny medvind til rivalen Anthropic, der i første omgang sagde nej til en lignende aftale.
Irans internet er fortsat næsten lukket ned på sjette dag
Iran er fortsat ramt af et næsten totalt internet-blackout på sjette dag, efter at myndighederne lukkede ned i kølvandet på krigen med USA og Israel. Ifølge flere internetmonitorer faldt trafikken i landet med 98 procent.
Det skriver cybermediet Recorded Future.
Det er ikke første gang, præstestyret drejer på den store internetknap.
Tilbage i januar, da store protester rystede landet, slukkede regimet også for nettet for at holde utilfredsheden nede. Dengang fik det den besynderlige konsekvens, at en række X-profiler, der udgav sig for at være skotske nationalister, også gik i sort - et spor, som ifølge eksperter pegede på iransk påvirkning.
Nu advarer menneskerettighedsgrupper om, at nedlukningen gør det langt sværere for civile at få livsvigtig information, kontakte familie og finde hjælp under angreb. Samtidig tyder meget på, at regimet holder nettet åbent for udvalgte, loyale stemmer.
Dansk kvantestartup henter 52 millione: Bløder stadig penge
Den danske kvantestartup Kvantify har sikret sig syv millioner euro – svarende til 52,3 millioner kroner – i ny kapital fra blandt andre European Innovation Council Fund og Delphinus Venture Capital, som er ejet af blandt andre Aarhus Universitets Forskningsfond, Heartland og Norlys.
Det skriver ITWatch.
Pengene skal bruges på at styrke selskabets produkt Qrunch, som ifølge virksomheden kan være med til at skære år af udviklingstiden for nye lægemidler.
Målet er nu at få løsningen bredere ud i farma- og biotekindustrien.
Kvantify blev stiftet i 2022 og har siden rejst mere end 100 millioner kroner. Men i 2024 endte selskabet samtidig med et underskud på 37,5 millioner kroner.
Australiere flokkes til VPN’er for at omgå ny lov
Australien har mandag indført nye, brede aldersbegrænsninger på nettet, som blandt andet skal holde mindreårige væk fra porno, ekstrem vold og indhold om selvskade.
Men reaktionen lader ikke vente på sig: Australierne downloader nu VPN-tjenester i stor stil for at smutte uden om kontrollen.
Ifølge en app-oversigt fra Apple lå tre VPN-apps mandag blandt de 15 mest downloadede gratis apps på iPhone, og den mest populære VPN-app overhalede ligefrem alle sociale medier på listen, skriver Reuters.
Samtidig oplyser en af verdens største distributører af pornofilmer, at den helt blokerer brugere i Australien, mens landet ruller de nye regler ud.
Myndighederne sammenligner tiltaget med, at børn heller ikke må gå ind i en bar, stripklub eller et casino i den fysiske verden. Kritikerne peger omvendt på, at loven allerede på førstedagen mødes af digitale smutveje.
