Se listen over verdens 10 rigeste it-moguler: Aldrig før har så mange ejet en milliard dollars, og det skyldes især én teknologi

Den samlede formue blandt verdens allerrigeste er steget betragteligt på et år takket være fremkomsten af en revolutionerende teknologi, viser Forbes' årlige opgørelse.

Artikel top billede

Elon Musk er med afstand verdens rigeste mand. (Foto: Det Hvide Hus/Molly Riley)

Det anerkendte amerikanske erhvervsmagasin Forbes har udgivet sin årlige milliardærliste. Den er domineret af USA’s it-rigmænd.

Kun 3 af verdens 10 rigeste har ikke bygget deres formuer på it.

Det drejer sig om to tekstilfabrikanter, som er at finde på 7.- og 10.-pladsen på den årlige Forbes-liste. Derudover er den 95-årige investor Warren Buffett nummer 9.

Listen kan læses her.

På en suveræn førsteplads befinder sig som så ofte i de senere år Elon Musk.

Dernæst følger de to Google-stiftere Larry Page og Sergey Brin, som har set aktiekursen i moderselskabet Alphabet stige betragteligt i den senere tid.

Larry Ellison, som en overgang indtog førstepladsen, er dumpet ned på sjettepladsen. Hans deroute, hvis man kan tale om en sådan i de skylag, skyldes ligeledes en udvikling i en aktiekurs - nemlig et fald i Oracles.

I top 20 finder man i øvrigt tre andre gamle it-kendinge, nemlig Michael Dell, Steve Ballmer og Bill Gates.

Rekordmange milliardærer målt i dollar

Aldrig har der været så mange dollarmilliardærer som netop nu. I alt har 3.428 en formue på mindst en milliard dollars.

Det rekordhøje antal tilskriver Forbes fremkomsten af AI samt en amerikansk skattepolitik, som er til gavn for de allerrigeste.

AI-revolutionen har skabt en nyrig elite af iværksættere og investorer, skriver mediet.

Til sammen ejer verdens dollarmilliardærer 20,1 billioner dollar, hvilket er 4 billioner dollar flere end sidste år.

Det er dog ikke udelukkende fryd og gammen at eje så mange penge, som tilfældet er for personerne på nedenstående liste.

En voksende del af deres rigdom bruges på bodyguards, overvågning og sikring af hjem.

Behovet for den øgede sikkerhed er primært drevet af trusler, øget politisk synlighed og voksende offentlig vrede mod tech-giganter. Det kan du læse om her:

Herunder ses den fulde top 10-liste:

1. Elon Musk, 54 år, fra bl.a. Tesla og Space X med en formue opgjort til 839 milliarder dollar (5.428 milliarder kroner efter den aktuelle dollarkurs).

2. Larry Page, 52 år, storaktionær og bestyrelsesmedlem i Alphabet med en formue opgjort til 257 milliarder dollar (1.663 milliarder kroner).

3. Sergey Brin, 52 år, også storaktionær og i bestyrelsen for Alphabet, formue på 237 milliarder dollar (1.533 milliarder kroner).

4. Jeff Bezos, 62 år, stifter af Amazon, formue på 224 milliarder dollar (1.449 milliarder kroner).

5. Mark Zuckerberg, 41 år, stifter af Facebook, formue på 222 milliarder dollar (1.436 milliarder kroner).

6. Larry Ellison, 81 år, medstifter, formand og tech-direktør i Oracle, som han ejer ca. 40 procent af, formue 190 milliarder dollar (1.229 milliarder kroner).

7. Bernard Arnault, 77 år, ejer med sin familie LVMH med bl.a. Louis Vuitton og Sephora under vingerne, formue på 171 milliarder dollar (1.106 milliarder kroner).

8. Jensen Huang, 63 år, topchef og medstifter i Nvidia, formue opgjort til 154 milliarder dollar (996 milliarder kroner).

9. Warren Buffett, 95 år, succesinvestor, kendt som oraklet fra Omaha, formue på 149 milliarder dollar (964 milliarder kroner).

10. Amancio Ortega, 89 år, stifter af modegiganten Inditex med bl.a. Zara, formue opgjort til 148 milliarder dollar (958 milliarder kroner).

Herunder ses listen over verdens 10 rigeste it-folk

1. Elon Musk, 54 år, fra bl.a. Tesla og Space X med en formue opgjort til 839 milliarder dollar (5.428 milliarder kroner efter den aktuelle dollarkurs).

2. Larry Page, 52 år, storaktionær og bestyrelsesmedlem i Alphabet med en formue opgjort til 257 milliarder dollar (1.663 milliarder kroner).

3. Sergey Brin, 52 år, også storaktionær og i bestyrelsen for Alphabet, formue på 237 milliarder dollar (1.533 milliarder kroner).

4. Jeff Bezos, 62 år, stifter af Amazon, formue på 224 milliarder dollar (1.449 milliarder kroner).

5. Mark Zuckerberg, 41 år, stifter af Facebook, formue på 222 milliarder dollar (1.436 milliarder kroner).

6. Larry Ellison, 81 år, medstifter, formand og tech-direktør i Oracle, som han ejer ca. 40 procent af, formue 190 milliarder dollar (1.229 milliarder kroner).

7. Jensen Huang, 63 år, topchef og medstifter i Nvidia, formue opgjort til 154 milliarder dollar (996 milliarder kroner).

8. Michael Dell, 61 år, stifter af Dell Tehnologies, som han også er bestyrelsesformand og CEO i, formue 141 milliarder dollars (906 milliarder kroner).

9. Steve Ballmer, 69 år, Microsofts tidligere CEO, 126 milliarder dollars (809 milliarder kroner).

10. Bill Gates, 70 år, medstifter af Microsoft og tidligere CEO, som siden har foræret en stor del af sin formue væk til godgørende formål, 108 milliarder dollars (694 milliarder kroner).

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Lenovo

    Hvorfor lykkes nogle organisationer med AI – mens andre sidder fast i pilotfasen?

    AI rykker fra teknologiagendaen til den strategiske dagsorden. Men for mange er vejen fra ambition til målbar værdi længere end forventet.

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest