Forskere ved TU Wien har skabt verdens mindste QR-kode.
Koden er så lille, at den kun kan ses med et elektronmikroskop. Den måler 1,98 kvadratmikrometer, hvilket er mindre end de fleste bakterier.
Det skriver Science Daily.
Forskerne har brugt ion-stråler til at ætse et mønster, hvor hver pixel kun er 49 nanometer stor. Det gør koden usynlig i almindeligt lys, men tydeligt læsbar med et elektronmikroskop.
Med koden ville over to terabyte data kunne rummes på et område på størrelse med et A4-ark papir.
Verifikationsprocessen af den nye mindste QR-kode i verden, inklusive aflæsning via elektronmikroskop, blev udført i fællesskab af det tekniske universitet i Wien (TU Wien) og Cerabyte foran vidner.
Universitetet i Wien fungerede som uafhængig verifikator. TU Wien stillede avancerede materialevidenskabelige faciliteter til rådighed sammen med elektronmikroskoper med høj opløsning.
Resultatet er nu officielt anerkendt af Guinness, hvor den nye QR-kode kun måler 37 procent af den tidligere rekordholders størrelse.
Lagring i tusindvis af år
"Vi sigter nu mod at bruge andre materialer, øge skrivehastighederne og udvikle skalerbare fremstillingsprocesser, så keramisk datalagring ikke kun kan bruges i laboratorier, men også i industrielle applikationer. Samtidig undersøger vi, hvordan mere komplekse datastrukturer – langt ud over simple QR-koder – kan skrives robust, hurtigt og energieffektivt ind i keramiske tyndfilm og aflæses pålideligt," forklarer Alexander Kirnbauer, en af forskerne bag den ultra-lille QR-kode, til Science Daily.
Deres arbejde kan medvirke til mere bæredygtig datalagring, hvor information kan opbevares sikkert på lang sigt med minimalt energiforbrug.
Koden er indgraveret på en ekstremt stabil keramisk film, der formodes at kunne lagre data i hundredvis eller endda tusindvis af år uden strøm eller vedligeholdelse.
I modsætning til nutidens harddiske og andre lagringsmedier, som har en betydeligt kortere levetid.
Dermed er der håb om, at informationer fra vores digitale tidsalder kan opnå en længere levetid. Måske bliver den type lagring en dag fremtidens arkæologers nøgle til at forstå vores samtid.
