Vi tester to udgaver af Denons Home-højttalere - og vi er ikke i tvivl om dommen

Denons nye serie af trådløse højttalere byder ikke på banebrydende nyheder eller teknologi, men viser, at gode komponenter hele vejen igennem afspejles i slutproduktet, som testen af Denon Home 200 og Home 400 tydeligt illustrerer.

Artikel top billede

Denons nyeste trådløse højttalere deler meget DNA og benytter delvist de samme højttalerenheder – hvilket fungerer godt, da lydkvaliteten er deres største styrke. (Foto: Peter Hyldahl / Computerworld)

Man kunne bruge det fortærskede udtryk ”Sonos-killer”, men jeg vil trods alt ikke lægge Sonos i graven. Dertil er selskabets løsninger for udbredte og – trods megen kritik – stadig ret velfungerende.

I hvert fald når vi taler interface, integration og så videre, som de fleste læsere nok allerede ved.

De nye Denon-højttalere er dog på næsten samtlige punkter et bedre produkt, når vi måler på byggekvalitet og ikke mindst lyd.

For Denon er ikke mester i at udvikle apps eller trådløs teknologi.

Her leverer selskabet som de fleste – hverken værre eller bedre, og heldigvis er standarderne så udbredte, at der er langt mellem de dårlige oplevelser, når talen falder på trådløs lyd og multirumsløsninger.

AirPlay hellere end app

Denon har en stor værktøjskasse fra årtiers produktion af produkter til lydreproduktion – og det afspejles tydeligt i den nye serie, hvor vi tester de to mindste modeller.

Den er dog ikke så velfungerende som løsningerne fra Sonos – trods alt. Men når det hele først er oppe at køre, så benytter mange af os alligevel AirPlay til at afspille musik på vores enheder.

Så brug Denon-appen til den grundlæggende opsætning og eventuelt AirPlay eller Bluetooth til resten.

Du må også undvære Chromecast og stemmestyring direkte. Til gengæld kan du nyde lyd i 24-bit kvalitet og mulighed for at streame direkte fra langt de fleste musiktjenester.

Når det er sagt, så mangler de testede enheder ikke tilslutninger og kan tilslutte op til 64 HEOS-produkter fordelt på 32 zoner.

Disse zoner og produkter omfatter også Denons Home- og AV-serier, så du kan bruge dem i surround-sammenhæng. Det er altså ikke muligheder, du kommer til at savne.

Denon Home 200 - detaljeret og slagkraftig mini

Der er tyngde – både fysisk og lydmæssigt – i 200-modellen, der da også har en 4” bas og to 25 mm mellemtone-/diskantenheder til at få lyden til at fylde rummet.

Med placeringen af enhederne i fronten spreder den naturligvis ikke lyden i 360 grader, men er til gengæld heller ikke særlig følsom over for placering tæt op ad en væg.

Bunden er godt detaljeret og forholdsvis slagkraftig for størrelsen. Den cylinderformede enhed er godt 22 centimeter høj og 14 centimeter i diameter.

Designet er nydeligt og enkelt, og stoffet hele vejen rundt er af industriel standard, der kan tåle lidt af hvert – også hvis den får lidt madstænk fra køkkenet. Det er dog min vurdering og ikke noget, som Denon lover.

Det minimalistiske design med knapper i toppen, som skal trykkes ned, er lidt trægt, men til gengæld undgår du at ramme dem ved et uheld. Så manglen på touch er til at leve med.

Home 200 understøtter i øvrigt Dolby Atmos og kan indgå i et større hjemmebio setup.

Prisen for Home 200 er 2.799 kroner, og det er den bestemt værd – og billigere end en tilsvarende fra Sonos. Den tætteste er Move, der koster små 1.000 kroner mere, men til gengæld er batteridrevet.

Denon er kablet, men leverer bedre lyd end førnævnte Sonos og er den, som jeg ville vælge af de to, hvis den primært skal bruges hjemme.

Denon Home 200 leverer altså varen rigtig godt, men der er trods alt stærke konkurrenter fra Harman og andre.

Derfor lander den på et hæderligt tre-tal og en anbefaling, hvis du er på udkig efter en trådløs højttaler i god kvalitet og et stuevenligt design.

Denon Home 400 - stor lyd også til tv

Den dynamiske og detaljerede lyd, du finder i Home 200, går igen i 400, og de ligger ikke overraskende tæt på hinanden.

Men det fysisk større kabinet, der er bestykket med to 4,5” basenheder og de samme diskanter som i Home 200, giver et større lydbillede, der fylder rummet bedre.

Samtidig får du en lyd, der ved lave lydstyrker har større overskud og opleves mindre presset – helt som forventet, når man går op i størrelse og effekt.

Heldigvis har man bevaret det stilrene design og placeret funktionsknapperne på siden, så du kan skifte kilde eller justere lydniveau uden at finde telefonen frem.

Det større lydbillede gør, at jeg uden problemer kan anbefale den som lydkilde til dit tv.

Kan du tilslutte via USB eller trådløst fra dit tv, vil lydkvaliteten være en klar opgradering i forhold til mange indbyggede højttalere.

På en træreol vil du opleve en dyb og vedkommende bas med solid volumen – set i forhold til højttalerens størrelse.

Det skyldes de to basenheder, der får god plads i det næsten 30 centimeter brede kabinet.

Lydbilledet er velafstemt, og højttaleren kan sagtens fylde en stue – dog ikke til festbrug.

Sammenholdt med det nydelige, tidløse design giver det et fire-tal i karakter, selvom der er mange stærke alternativer i prisklassen på 3.999 kroner.

Annonce

Vivant ApS

IT-supporter til Servicedesk

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Midtjylland

Paychex Europe

Seniorudvikler til Danløn

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub