Hjerteligt velkommen til tirsdagens morgen-briefing fra Computerworld.
Din morgen-briefing er denne tirsdag morgen udvalgt, sammensat og skrevet af ugens morgen-pilot, Dan Jensen.
I dag kan vigtig it-lov fra EU blive godkendt
EU's lov til forenkling af den ret omfattende AI-forordning - den såkaldte AI Omnibus - kan i dag komme et vigtigt skridt tættere på vedtagelsen. Om få timer indledes de sidste forhandlinger om loven nemlig mellem EU-Parlamentet, EU-rådet og EU-Kommissionen.
Det centrale punkt i forhandlingerne er tidsplanen for AI-forordningen, hvor det overvejes at udskyde de stramme deadlines for højrisiko-AI-systemer, så erhvervslivet får bedre tid til at efterleve de tekniske krav.
Sker det ikke, risikerer mange virksomheder at skulle overholde komplekse regler allerede fra sommeren 2026, hvilket vurderes som urealistisk af flere parter.
Parterne skal i dag således drøfte, om fristen for "standalone"-højrisiko-systemer skal flyttes til december 2027 og for AI i regulerede produkter i eksempelvis medicinsk udstyr til august 2028
Loven sigter mod at luge ud i administrative overlap og fjerne unødigt bureaukrati for it-virksomheder. Der forventes også enighed om nye regler mod AI-genereret manipuleret nøgenhed.
Lander parterne en aftale i dag, vil selve loven kunne vedtages inden sommerferien.
App kan alligevel ikke anvendes til roadpricing herhjemme
Det kommer til at koste en særlig boks til omkring 1.000 kroner i hver bil, hvis der skal indføres roadpricing herhjemme.
Sådan lyder konklusionen i et forsøgs-projekt om roadpricing, der især har fokuseret på, om roadpricing ville kunne orkestreres ved hjælp af en app på bilisternes telefoner.
Og det kan ikke lade sig gøre, lyder konklusionen ifølge Ingeniøren.
"En smartphonebaseret app-løsning i sin nuværende form bør som udgangspunkt være et supplement til en fysisk boks som den primære løsning,” lyder det i rapporten.
Schweizere ved at bygge verdens største batteri
Det schweiziske selskab FlexBase er i gang med at bygge det, der skal blive verdens største såkaldte redox flowbatteri.
Det kommer til at ligge i forbindelse med selskabets hovedkvarter i schweiziske Laufenberg og får en kapacitet på mere end 1,6 GwH.
Det store batteri kommer til at fylde 20.000 kvadratmeter eller hvad der svarer til omkring tre fodboldbaner.
I modsætning til de litium-batterier, som vi kender fra telefoner, biler og vores elektronik, bygger et redox flow-batteri på kombinationen af to væsker, der i forbindelse med hinanden udveksler ioner. Det kalder man for en "reduktion-oxidation reaktion,' heraf navnet redox.
Det store batteri ventes klar til drift i 2029, hvor det ifølge FlexBase vil komme til at få stor betydning for det europæiske elnet, der er under hårdt pres - og som samtidig presses af den store udbygning af vind- og solenergi i Europa. Her er udfordringen, at strøm skal bruges i det øjeblik, hvor den produceres, men det ikke er muligt at lagre store mængder strøm til senere brug.
Du kan læse mere om det store batteri og de øvrige planer hos FlexBase her.
Aalborg Universitet bag ny 'powerchip'
Et forskerhold på Aalborg Universitet står bag en ny såkaldt 'powerchip,' som anvendes i apparater som vindmøller, varmepumper og lignende, der har brug for stabil energiforsyning.
Den nye chip er bygget af materialet galliumoxid, og det gør den meget billigere at producere end almindelige chip, der er bygget af siliciumkarbid.
Forskerne på Aalborg Universitet ser allerede i stjernerne, at den nye chip kan udvikle sig til et nyt dansk erhvervseventyr.
"For det første er chippen meget billigere at producere end de traditionelle powerchips, der laves af siliciumkarbid. Vi kan opnå ydeevnen af de aktuelt bedste effektchips til en tredjedel af prisen. Dernæst vil en produktion af powerchips herhjemme give Danmark forsyningssikkerhed inden for et område, som har utrolig stor indflydelse på dansk økonomi," meddeler professor Stig Munk-Nielsen.
Du kan læse mere om powerchippen hos Aalborg Universitet her..
Kina beordrer Meta til at annullere milliard-opkøb
Kina vil have Meta til omgående at annullere sit ellers aftalte opkøb af den kineiske AI-virksomhed Manus, som Meta skal betale to milliarder dollar for.
Manus blev stiftet i Kina af Xiao Hong og Ji Yichao, som i fjor flyttede til Singapore, hvor aftalen med Meta blev indgået.
De kinesiske myndigheder vil ikke have, at amerikanske selskaber investerer i kinesiske startups, der udvikler det, som kaldes 'frontier technologies.'
Det skyldes, at de frygter, at amerikanerne skal rende med både kinesiske AI-talenter og med intellektuelle rettigheder samtidig med, at USA aktiv forsøger at begrænse kinesisk adgang til amerikanske chip.
Ordren kommer blot få uger før, at Donald Trump og Kinas præsident, Xi Jinping, har aftalt at mødes i Beijing.
