Overskud næsten halveret for milliard-forretningen Hewlett-Packard Enterprise i Danmark: Dykker med mere end 54 procent

Hewlett Packards danske omsætning nærmer sig halvanden milliarder kroner. Alligevel er overskuddet blevet halveret i løbet af det seneste år.

Artikel top billede

(Foto: HPE/PR)

Hewlett Packard Enterprise salg i Danmark går støt fremad og nærmer sig nu halvanden milliarder kroner. Alligevel er overskuddet blevet næsten halveret.

Selskabet med hovedkvarter i Allerød nord for København omsatte i fjor for godt 1,42 milliarder kroner. Det svarer til, at selskabet på et år har lagt yderligere 34 millioner kroner til omsætningen, som dermed er vokset med 2,4 procent.

Trods væksten i omsætningen, er både driftsresultat og bundlinie blevet næsten halveret.

Driften af den rå forretning - uden afskrivninger, renter, skat og lignende finansielle elementer - udløser et overskud på 21,3 millioner kroner. Det svarer til et fald på næsten 47 procent på et år.

Samtidig falder selve bundlinien med alt medregnet med hele 54,6 procent fra et overskud forrige år på 42,5 millioner kroner til nu 19,3 millioner kroner.

Hewlett Packard Enterprise peger på, at det markante fald i overskuddet størrelse primært skyldes ændringer i selskabets interne transfer-priser - altså de priser, som selskabets afdelinger i forskellige lande tager for at levere ydelser til hinanden.

Det er håndtag, som multinationale selskaber kan skrue på, hvis de ønsker at placere deres overskud, skattebetalinger og lignende på bestemte niveauer ved at fordele forretning og overskud mellem landene.

Regnskabet viser, at Hewlett Packard Enterprises klart største forretningsben i Danmark, server-salget, er under pres.

Selskabets server-forretning er således faldet med mere end 13 procent til samlet 791,5 millioner kroner, mens de to øvrige forretningsområder, Hybrid Cloud og Networking, omvendt er vokset med henholdsvis 18,6 procent og 48,7 procent.

Det betyder, at server-forretningens andel af den samlede forretning nu er faldet fra 65,5 procent forrige år til nu 55,6 procent, mens netværksforretningens andel af den samlede forretning samtidig er vokset fra at udgøre 16,6 procent forrige år til nu 24 procent.

"Opkøbet af Juniper Networks, som er bleve tgennemført i regnskabsåret 2025, har styrket netværksporteføljen betydeligt og har udvidet kompetencerne inden for cloud-native, AI-drevne netværksløsninger, hvilket positionerer forretningen til accelereret vækst på mellemlang sigt," meddeler selskabet i regnskabet.

Hewlett Packard Enterprise har omkring 130 medarbejdere i Danmark under ledelse af direktør Carsten Regner Nielsen.

Finder hele regnskabet her.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    AI skal frigøre tid og skabe nærvær i samtalen med borgeren

    Flere kommuner går nu i gang med at bruge AI-understøttet dokumentation. Målet er, at sagsbehandlere skal bruge mindre tid på referater og registrering – og mere tid på nærvær i mødet med borgeren.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job