Godmorgen,
Velkommen til fredagens og dermed ugens sidste helikoptertur over det fragmenterede it-landskab.
Morgen-briefingen er sammensat af Frederik Therkildsen.
God læselyst.
Bredbåndsopkomling vækker mobilkrigen til live: Lover skarpe priser
Det er snart ni år siden, telekæmpen TDC opkøbte mobiludfordreren Plenti og lagde en omsiggribende mobilkrig i graven.
Siden har de fire telekæmper TDC, Telenor, 3 og Telia – nu Norlys – siddet egenrådigt på mobilmarkedet. Indtil nu.
Bredbåndsselskabet Fastspeed, der startede i 2019 og i dag har over 100.000 kunder, åbner et mobilselskab og byder de fire op til dans.
“Mobilmarkedet er i dag fuldstændig domineret af de fire store selskaber med egne mobilsendenet og et væld af subbrands,” siger Jens Raith, adm. direktør og medstifter af Fastspeed, til Jyllands-Posten.
“Det gør vi, fordi vi mener, at mobilmarkedet er modent, men bestemt ikke effektivt.”
Fastspeed Mobil går i luften med ét produkt: 99 kr. om måneden for fri tale, sms og mms samt 30 GB data, heraf 20 GB i EU. Sammenlignelige pakker fra Oister, Call Me, Eesy og CBB ligger i spændet 99-139 kr.
Det reelle våben er introtilbuddet: 49 kr. om måneden i seks måneder, hvorefter kunden kan shoppe videre.
Og så er der mandskabet. I ejerkredsen sidder teleiværksætteren Peter Mægbæk, manden bag den hedengangne bredbåndssucces Fullrate og netop Plenti, der i 2015-2017 skabte total prispanik på mobilmarkedet, før TDC købte selskabet for 74 mio. kr. og lagde det i graven.
Fastspeed ejer ikke eget net. I stedet lejer selskabet sig ind hos 3 - præcis samme tekniske setup som Plenti dengang.
“De fire store udbydere sover sammen med deres lavprisselskaber tornerosesøvn,” siger Jens Raith.
EU trykker pause på AI-reglerne: Erhvervsorganisation tager imod med åbne arme
EU-landene er efter måneders forhandlinger blevet enige om en såkaldt AI-omnibus, der udskyder fristen for de mest omfattende dele af AI-forordningen og rydder op i overlappende regler.
Konkret skydes anvendelsen af reglerne for højrisiko-AI længere ud i fremtiden, så standarder og vejledning kan komme på plads, før kravene rammer virksomhederne. Samtidig fjernes dobbeltkrav, hvor AI i maskinprodukter hidtil skulle leve op til både AI-forordningen og sektorlovgivningen sideløbende.
Beslutningen falder direkte i forlængelse af Mario Draghis opsigtsvækkende konkurrenceevne-rapport fra 2024, der skældte EU ud for at regulere sig selv ud af stormagtsspillet.
Hos Dansk Industri tager man imod med åbne arme - men ikke ukritisk.
“Beslutningen er et vigtigt politisk signal om, at EU er villig til at genbesøge regulering, der i praksis risikerer at hæmme innovation og konkurrenceevne,” siger Andreas Espersen, branchedirektør i DI Digital, i en pressemeddelelse.
“At man både udskyder fristerne for højrisikokravene og begynder at rydde op i overlappende regler, er et skridt i den rigtige retning. Men vi må også være ærlige: Det her er kun første skridt, hvis EU for alvor skal rydde op i den digitale regulering og styrke europæisk konkurrencekraft.”
DI peger på, at virksomheder inden for medicinsk udstyr og andre regulerede områder fortsat risikerer parallelle krav.
Aftalen skal nu godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet. Medlovgiverne sigter mod endelig vedtagelse inden 2. august 2026 - den dato, hvor de nuværende højrisiko-regler ellers var planlagt til at træde i kraft.
Ordbogen ramt af 1.432 søgninger i sekundet: Eleverne sled mest med 'fritidssysler'
Mens 9.-klasserne onsdag knugede tastaturet til folkeskolens retskrivningsprøve, blev der sat rekord et helt andet sted: hos Ordbogen A/S i Odense.
Eleverne slog 5.757.599 ord op i løbet af prøven, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse. Det slår den hidtidige rekord på 5.138.775 opslag. På toppen af bølgen ramte trafikken 1.432 søgninger i sekundet.
Trafikken blev afviklet via virksomhedens egne servercentre i Danmark, og infrastrukturen holdt - uden, ifølge virksomheden selv, et eneste millisekunds forsinkelse.
“Vi er utroligt stolte over at være elevernes absolutte anker under en vigtig eksamen. Det er en fornøjelse at se, hvordan vores investering i egen dansk infrastruktur bærer frugt,” siger Peter Revsbech, CEO hos Ordbogen, i en pressemeddelelse.
“Vi har bygget en motor, der ikke bare håndterer rekorder, men gør det med et massivt teknisk overskud.”
Tallene giver også et lille indblik i, hvor sproget bider eleverne i halen. Topscoreren blandt opslag var 'fritidssysler' med over 57.000 søgninger, fulgt af 'fundet', tallet '1000', 'sandsynligvis' og - bemærkelsesværdigt — bindeordet 'og'.
Ordbogen modtog tidligere på ugen Dataetikprisen 2026.
Meta sender alarmer til forældre: AI skal afsløre teenagere der lyver om alderen
Meta lægger endnu et lag på sin teenagebeskyttelse efter måneders pres fra EU-Kommissionen.
Konkret udvider selskabet en teknologi, der proaktivt identificerer konti, som formodes at tilhøre teenagere - også når brugeren har angivet en falsk fødselsdato. Sådanne konti placeres automatisk i såkaldte Teen Accounts med skærpede regler for, hvem der kan kontakte dem, og hvilket indhold de får vist.
Teknologien rulles nu ud i 27 EU-lande, oplyser Meta.
Samtidig begynder Meta at sende notifikationer til forældre, der skal gøre det lettere at tjekke og bekræfte deres teenageres alder på platformene.
Selskabet løfter også sløret for det AI-arbejde, der ligger bag aldersgenkendelsen. AI'en analyserer hele profiler frem for blot fødselsdato, og visuel analyse bruges som ekstra værktøj. Mindreårige kan desuden ikke længere oprette en ny konto, hvis deres tidligere er blevet fjernet.
I samme moment forsøger Meta at flytte regningen videre op i fødekæden. Selskabet argumenterer for, at app stores - altså Apple og Google - bør tjekke brugernes alder og dele oplysningen videre med apps og udviklere. Ifølge Meta selv støtter 88 procent af amerikanske forældre den tilgang.
Det er en velkendt manøvre i Silicon Valley: Når reguleringen banker på, peges der på naboen.
EU-Kommissionen har endnu ikke meldt ud, om de nye tiltag flytter på den kritik, der ramte Meta i april.
Google nedlægger Fitbit-navnet: Lancerer skærmløst armbånd og AI-coach
Google omdøber Fitbit-appen til Google Health og samler dermed alle brugerens sundhedsdata under ét tag - også fra tjenester uden for Googles økosystem som Peloton og Apple Health.
Det er ikke bare et navneskift. Det er en samlet sundhedssatsning, der knytter hardware, app og en AI-baseret coach sammen.
Centralt i lanceringen står Google Health Coach, en proaktiv vejleder drevet af Googles Gemini-AI. Den læser brugerens data og forklarer, hvorfor restitutionen er lav, eller hvordan en dårlig nat påvirker dagens energiniveau. Som noget nyt kan den også scanne et display på et løbebånd eller en træningsplan på en tavle og logge aktiviteten automatisk.
Funktionen rulles ud 19. maj og er inkluderet i et Google Health Premium-abonnement (tidligere Fitbit Premium) til 69 kr. om måneden. Google AI Pro-abonnenter får også adgang.
På hardware-siden lanceres Fitbit Air, Googles hidtil mindste tracker. Den er født uden skærm - en bevidst beslutning om at fjerne distraktioner og lade sensorerne arbejde i baggrunden, mens dataene læses i appen. Batteritiden er på op til en uge, og fem minutters opladning rækker til en hel dag.
Fitbit Air kan forudbestilles fra i dag til 799 kr. og inkluderer tre måneders Google Health Premium.
For Fitbit-veteraner er der dog en symbolsk pille at sluge. Mærket, som Google købte i 2021 for 2,1 mia. dollar, er nu reduceret til et hardware-navn under Googles paraply.