Vi taler med hinanden hele tiden. På arbejde, derhjemme, i kantiner og kaffeområder. Vi snakker, snakker og snakker. Antageligt mere og hurtigere end nogensinde før.
Skal man tro undersøgelserne, har de fleste voksne mellem 12 og 16 egentlige sociale interaktioner i løbet af en helt almindelig dag. Det giver i runde tal omkring 25 millioner længere samtaler hver eneste dag bare i Danmark.
Men paradoksalt nok er noget centralt ved samtalen ved at gå tabt. Nemlig kvaliteten.
Den oplevelse, at man er til stede, lytter for at forstå og ikke bare for at svare. Hvor man tør spørge lidt mere og blive lidt længere.
Det er udgangspunktet for bogen "Samtalen – det, der løfter, og det, der dræner," der udkommer denne uge og er skrevet af konsulenterne Katrine Kent og Pernille Bandholm Jakobsen.
Forfatternes ærinde er ikke de professionelle samtaler, den svære coachingsession, faciliteringen af strategimødet eller håndteringen af den betændte konflikt på jobbet.
Den slags samtaler har de begge tidligere skrevet om, og der er masser af bøger om dén slags emner i forvejen.
Nej, Samtalen handler om alle de andre samtaler. De spontane og uplanlagte. Dem ved kaffemaskinen, over hækken, i døråbningen og ved køkkenbordet.
Forfatternes pointe er, at netop dén type samtaler ofte er dem, der betyder mest. Det er her, at relationer formes, tillid opstår, perspektiver udvides, og hvor vi – måske ikke hver gang, men dog indimellem – bliver klogere sammen.
Men det er også de samtaler, der har det sværest lige nu, og som vi ofte fejer til side, når noget tilsyneladende vigtigere dukker op.
Den udvikling skyldes ifølge forfatterne tre såkaldte "supermagneter", der trækker os væk fra den fokuserede samtale: Nemlig tempo, teknologi og tilgængelighed. Vi har simpelthen for travlt.
Telefonen ligger altid på bordet og vi forventes at være tilgængelige hele tiden, alle vegne og for alle.
Her kommer både den rolige snak over aftensmaden og den vigtige drøftelse med en kollega hurtigt i klemme.
Dernæst introducerer bogen fem konkrete "samtalefælder," som de fleste af os nok kender: Vi er for optagede af os selv. Vi multitasker (og nej; det fungerer ikke særlig godt). Vi lader os distrahere. Vi er udmattede. Og vi lytter langt dårligere og mere overfladisk efter, end vi tror.
Bogen gennemgår dernæst de kompetencer, man kan styrke for at få bedre samtaler. Nemlig nærvær, lytning, det at stille gode spørgsmål og at byde ind med noget værdifuldt.
Bogen rummer både statistik og forskningsreferencer uden at få karakter af tør lærebog, og hvert kapitel rundes af med et "Kort sagt," ligesom bogen slutter med et regulært samtale-manifest.
En af de centrale pointer er, at samtaler ikke kan optimeres på samme måde som så meget andet i vores liv. Tværtimod kan netop iveren efter at optimere det hele få det meningsfulde til at fordufte.
Men man kan i stedet blive bedre til at give samtalen de bedst mulige vilkår, så den kan dukke op af sig selv.
