Danmark står til at gå glip af væsentlige fordele og gevinster, hvis vi træder bremsen i bund for den store udbygning af datacentre, der for tiden finder sted i hele verden.
Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra Erhverslivets Tænketank, som blandt andet den tidligere topchef for Microsoft Danmark, Nana Bule, har været med til at skrive.
Analysen peger på, at Danmark 'missede ud' på de første store it-baserede vækstbølger - drevet af henholdsvis software og cloud - men at vi nu har chancen for at komme til at spille en rolle i den tredje bølge, der handler om it-infrastruktur, altså datacentre.
"Med de to første teknologibølger er Danmark blevet meget afhængige af amerikansk teknologi. Danmark kan med fordel være med på den tredje," lyder det i analysen.
En hel række af de største og rigeste it-virksomheder investerer i disse år svimlende summer i opgradering af deres datacenter-infrastruktur til AI.
Det er noget, som vi også mærker til herhjemme, hvor der bygges datacentre som aldrig før.
Den store udbygning har udløst diskussioner om, hvorvidt de store datacentre overhovedet har noget at gøre herhjemme, hvor de suger kraftigt på energikapaciteten og støjer i landskabet.
Erhvervslivets Tænketank konkluderer imidlertid, at der er store gevinster at hente på flere områder.
"Erhvervsmæssige gevinster kan opstå, hvis danske virksomheder opnår positioner i andre dele af værdikæden, for eksempel inden for køle- og energiløsninger eller andre driftskritiske teknologier og services. Det kan medføre, at danske virksomheder kan udvikle og demonstrere løsninger, der efterfølgende kan skaleres og eksporteres til et globalt marked," lyder det.
Desuden kan danske virlsomheder bruge de danske datacentre som 'reference-projekter,' som det hedder.
"En stærkere dansk tilstedeværelse i AI-infrastrukturen kan bidrage til at positionere danske virksomheder i den næste globale teknologibølge. Datacentre i Danmark kan desuden fungere som referenceprojekter, der gør det lettere for danske virksomheder at eksportere løsninger til et globalt marked," lyder det fra Erhvervslivets Tænketank.
Kontrol er vigtig
Tænketanken peger samtidig på, at kontrollen over det, der kaldes for den 'digitale værdikæde' har stor betydning for både vores konkurrence-evne og sårbarhed over for tiltag udefra.
"Digital robusthed, herunder kontrol over kritiske data, afgøres i mindre grad af datacentrenes geografiske placering, men snarere af, hvem der har kontrollen," lyder det i analysen.
"Her er både kontrollen over datacentrene relevant, men også kontrollen over andre lag i den digitale værdikæde som servere, software, support og adgangsstyring. Det vigtige er, at virksomheder har tilstrækkelig kontrol over kritiske funktioner."
Tænketanken lægger derfor op til, at der indføres en ’hybrid model’, hvor virksomheder og samfund tilpasser graden af kontrol efter, hvor strategisk kritiske data og systemer er.
Her skal "kritiske data og systemer placeres i miljøer med høj kontrol, mens mindre følsomme funktioner fortsat kan anvende globale cloud-løsninger," lyder det fra tænketanken.
Samme tanker har CBS-professor Jan Damsgaard fornylig været inde på med sine forslag til, hvordan vi får overhånden i forhold til vores afhængighed af de store amerikanske it-virksomheder.
Flaskehals
En flaskehals er leveringen af strøm til de mange datacentre, der skyder op i Danmark.
Energinet har netop meldt ud, at datacentrene må skubbes bag i køen i de næste mange år, mens selskabet får udbygget el-kapaciteten herhjemme.
Du finder hele analysen fra Erhvervslivets Tænketank her: Datacentre, stormagter og dansk afhængighed.
