Fortinet kaldte lækagen gammel data: Ny rapport afslører aktiv russisk operation, der lige nu aflytter 19.000 firewalls

Ny indsigt kaster lys over, hvor dyb problemet med Fortinets firewall i virkeligheden er.

Artikel top billede

Fortinet har to gange afvist, at den lyssky operation FortiBleed er andet end genbrug af gammel data og rutinemæssige bruteforce-forsøg.

En ny rapport fra det amerikanske cyberfirma SOCRadar tegner et andet billede.

Selskabets analytikere peger på en aktiv operation, der mens rapporten skrives stadig aflytter omkring 19.000 Fortinet-firewalls verden over og har høstet over 110 millioner adgangskoder.

Kernen i kampagnen er et specialbygget værktøj, som SOCRadar kalder FortigateSniffer. Det er skrevet i programmeringssproget Go, og brugerfladen er på russisk. I stedet for at installere skadelig kode misbruger det en funktion, der allerede ligger i Fortinets eget styresystem, skriver selskabet.

Resultatet er, at den brandmur, der skulle holde det digitale skidt ude, bliver vendt om til en aflytningspost. Hver gang en medarbejder logger ind bag firewallen, kan koden læses med.

Værktøjet lytter ifølge SOCRadar på 24 protokoller, og en indbygget tidsplan sørger for, at det kun kører i arbejdstiden, mellem 07.00 og 18.00 Moskva-tid, så aktiviteten drukner i den normale trafik.

Mens SOCRadar er tilbageholdende med at attribuere den omfattende kampagne til en specifik gruppe, vurderer selskabet, at der sandsynligvis er tale om en russisktalende initial access broker (IAB), som lever af at videresælge adgangskortet til andre i det cyberkriminelle miljø som ransomware-bander eller statshackere.

Computerworld kunne i sidste uge fortælle, at Rigspolitiets domæne og 30 danske it-huse stod på listen over ramte.

Mindre it-huse i sigtekornet

SOCRadar peger på netop it-branchen som et hovedmål, fordi en kompromitteret leverandør åbner vejen ind til kundernes netværk længere nede i kæden. Samtidig understreger efterforskerne, at særligt mindre it-huse er i sigtekornet.

Det var præcis den risiko, cybereksperten Morten von Seelen fra Truesec advarede om, da en enkelt lækket nøgle ifølge ham kan række langt ned i kundekæden. Samtidig understregede han et væsentligt forbehold ved listen.

"Listen er et øjebliksbillede. Den viser, hvad angriberne havde indsamlet på et tidspunkt, ikke hvordan det ser ud i dag. Flere af virksomhederne kan allerede have skiftet adgangskoder eller udskiftet udstyr, ikke mindst nu hvor sagen er offentlig", sagde han.

SOCRadar skriver, at selskabet har fået bekræftet, at operationen har betydet et indbrud hos en forsvarsleverandør med tilknytning til Nato, hvor backupdata er trukket ud den 15. juni.

Til at knække koderne lejede angriberne sig ind på kraftige grafikkort.

Den digitale efterforsker Kevin Beaumont, der har fulgt sagen, skriver, at kodeknækningen kørte hos en virksomhed, der ellers udlejer regnekraft til kunstig intelligens. I operationen finder SOCRadar desuden spor af et AI-drevet hackerværktøj ved navn CyberStrike.

Fortinets danske landechef, Anette Vainer, ville ikke stille op til interview til Computerworlds tidligere dækning, og det globale kommunikationsteam afviste at svare på, hvorfor halvdelen af selskabets internetvendte firewalls endte på listen.

Selskabets officielle linje er fortsat, at der er tale om gammel data og kunder, der ikke har skiftet kode.

SOCRadar skriver, at dele af infrastrukturen stadig kører, mens rapporten bliver offentliggjort.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Hjørring Kaserne

Nordjylland

Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

Senior Developer

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

Infrastruktur | Nyborg

IBM Infrastructure Days

Hvordan skaber du en sikker, robust og moderne IT-infrastruktur i en tid, hvor AI, cloud og nye sikkerhedskrav ændrer spillereglerne?

Digital transformation | København

Fra teknolog til strateg: IT-ledelse i en AI- og forretningsdrevet virkelighed

Hvordan tager du ejerskab over strategi, ledelse og teknologi i en AI-drevet virkelighed? På konferencen møder du frontløbere, der transformerer IT fra servicefunktion til strategisk enabler for forretningen med fokus på cloud, sikkerhed, AI-etik...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,