Nørgaard: Et par ord om kinesisk AI, to droner til Hjemmeværnet og danske gætterier på AI-besparelser

Klumme: Ferien går på hæld, men indtil da kan vi holde varmen i selskab med Stang Stive Dennis og et magisk regnstykke, der førte til AI-besparelser på 30.000 årsværk.

Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Næstsidste fredag i feriemåneden.

Lige om lidt skal vi til at lave noget igen. Indtil da foreslår jeg alle at teste Hancocks tonic-vand.

Smagte den for første gang forleden, og den kan virkelig anbefales. Udover det har Refsvindinge lavet et par nye øl - Klovneøl og Stang Stive Dennis. De er begge gode. Og ellers må I jo bare klare jer efter bedste evne i varmen.

Programmet for i dag:

En reklame, en rettelse, et fedt foredrag, et par fede nye titler og et nyt kapløb om at importere østlig teknologi til vesten (altså modsat den kolde krig), et par fantastiske historier om AI-estimater (aka “gætterier”) fra Finansen - og et PS, der opsummerer alt nuværende halløj om AI med to billeder. Vupti! Lad os komme igang.

Reklame! Den 16. og 17. september fra 10 til 11 kan I komme på min gratis workshops ude på Computerworlds AI og Cloud Festival i Ballerup Arena. Tilmelding direkte til mig på mogensxy@gmail.com.

Rettelse! Først lige en lille rettelse fra sidste fredag: Her er artiklen om Ukraines militær i sin fulde længde. Jeg tror på, at det var den rigtige forsvarsminister, de havde fået sig, og at det gamle sovjet-style militær-pis ikke kunne leve med ham. De modarbejdede ham på måder, der også skadede Ukraine (flyttede enheder væk, som skulle bruges til moderne ting, og sendte dem i stedet til fronten, osv).

Zelensky dummede sig massivt ved at bøje sig for de gamle idioter og har nu også måttet fyre forsvarschefen (fint). At fyre den gode forsvarsminister var en kæmpe brøler, som han har svært ved at rette op på.

Jeg gentager: Den udvikling (at gamle, doktrinære ting holder stand mod nytænkning) kommer vi naturligvis IKKE til at se her i landet.

Har I i øvrigt hørt, at et helt hjemmeværnsdistrikt kan få TO droner, men de må kun betjenes af folk, der er korrekt omskolet?

Det er den slags agilitet og fri tænkning vi har brug for. Fler-års-processer for at anskaffe noget nyt og dynamisk (droner) og flere DJØF’ere ind i departementet. Det må være vejen frem. Hurra.

Fedt foredrag ude hos Statens IT

På den lyse side: Den 17. juli holdt Charles Simonyi foredrag i anledning af, at det var præcist 60 år siden han først satte fod i Danmark som 17-årig. Siden drog han over dammen og lavede Excel og Word, men jeg har for længst tilgivet ham.

Det var Datamuseet, der havde arrangeret det (han er en af deres guardian angels), men det var flyttet til SIT fordi der var 150 tilmeldte, inkl. Peter Naurs søn, der er medlem af inderkredsen på museet. Foredraget var et deep dive ned i datalogi og filosofi, og Simonyi var frisk som en havørn. En masse gode, gamle gutter og et par gudinder havde fundet vej, og Datamuseet burde lave flere af denne type arrangementer. Ros herfra.

Zangenberg og den nye CTO

Henrik Zangenberg drøner derud af, og har set noget vigtigt, nemlig nødvendigheden af at have dedikerede folk, der kan rådgive kunderne om tokens eller hvad betalings-enheden nu end ender med at blive i det hidsige AI-kapløb.

Jeg har lyst til at lave et netværk, som jeg vil kalde Token Ring (hvis I ikke forstår dén joke er I unge). Henrik har udnævnt Danmarks første Chief Token Officer eller Chief Tokenizer - og jeg tager hatten af for det.

Seneste nye titel: Nattelivs-borgmester

Apropos nye titler: Det viser sig, at der er fornuft og penge i at have en borgmester og en afdeling under denne, der kan tage sig af det mere festlige halløj i storbyerne, når mørket sænker sig. I USA gør de naturligvis en forretning ud af det, og alle bliver gladere.

Nye titler I alle kan søge (på): Nightlife czar/Nightlife coordinator/Nightlife mayor. Og til alle nuværende regnskabsfolk: Chief Tokenizer.

Hvem vinder egentlig AI-kapløbet?

Jeg studsede over en lille oplysning i et amerikansk nyhedsbrev i denne uge. Faktisk to.

Den første var, at Trump-administrationen angiveligt overvejer at forbyde amerikanske virksomheder at bruge kinesiske open source-AI-modeller. Eller måske vil Trump bare forbyde open source - man ved sgu’ aldrig, hvad han kan finde på for at få folk til at tænke på noget andet end Iran og Epstein.

Den anden var begrundelsen for, at det overhovedet er blevet et emne: Ifølge OpenRouter-data kommer omkring 30 procent af de tokens, amerikanske virksomheder har brugt siden februar, fra kinesiske modeller.

Lad lige det synke ind et øjeblik.

Vi taler altså ikke om universiteter eller hobbyprojekter. Vi taler om amerikanske virksomheder, der allerede bruger kinesisk AI i stor stil.

Fordi den er billig. Fordi den er god (nok). Og fordi den i mange tilfælde kan køres på virksomhedens egne servere.

Det minder mig lidt om Huawei-debatten. Dengang handlede diskussionen om kinesisk teleudstyr. Nu handler den om kinesiske sprogmodeller. Begge dele rejser naturligvis spørgsmål om sikkerhed og afhængighed. Men der er én væsentlig forskel.

En open source-model kan downloades, kopieres og køres stort set hvor som helst, og man kan forbindre den i at sende data til Kina. Det er noget sværere at "forbyde" end en fysisk router eller en mobilmast.

Hvis tallet på de 30 procent holder, står USA derfor i et interessant dilemma.

Et forbud vil ikke kun ramme kinesiske AI-virksomheder. Det kan i lige så høj grad ramme amerikanske virksomheder, som allerede har indrettet deres AI-strategi efter, at de billigste og mest fleksible modeller ikke nødvendigvis kommer fra Californien.

Måske er det den mest interessante AI-nyhed i denne uge. Ikke fordi Kina nødvendigvis er ved at overhale USA, men fordi AI-kapløbet pludselig ikke kun handler om, hvem der bygger den klogeste model.

Det handler også om pris, tilgængelighed, geopolitik – og selvfølgelig også om hvor svært det er at sætte grænser for software, når først den er sluppet løs.

I sin tid lykkedes det ofte russerne at stjæle vestlig software (Oracle og deslige). Nu går det måske den anden vej lige om lidt 🙂.

En skøn historie om gæt og grimasser

Nu skal der spares med AI! Vi husker alle den der fjollede ting, der kom ud af, at Finansministeriet for et års tid siden havde samlet en masse departementschefer, hver eneste af dem uden nogen som helst viden eller interesse for AI, og ud af det kom det magiske tal 99.999, som var det antal arbejdspladser, der kunne spares i det offentlige.

Se, det er offentlige analyser, når de er bedst. Mærkeligt nok var der ingen i det offentlige, der syntes det var en fed måde at introducere AI på, og departementscheferne og deres fjollede gætteværk er heldigvis blevet begravet siden vha. et regulært stykke forvaltningskunst.

MEN: Så blev det tid til at lave noget, der var MEGET mere seriøst, nemlig ved at Finansministeriet bad et af de sædvanlige konsulenthuse komme med et nyt, fjollet gæt.

Fordi når noget ikke virker i det offentlige, skal man da ikke prøve noget andet. Man skal bare prøve igen.

Her er en nedkogt version af forløbet - det hele kan læses her. Jeg bad ChatGPT lave en “TL;DR”, dvs. Too Long; Don’t Read:

Regeringen (digitaliseringsminister Caroline Stage) har sat som mål, at AI skal frigøre 30.000 årsværk i det offentlige frem mod 2035. Version2 har fået aktindsigt i, hvordan tallet blev til — og det holder ikke helt.

Nov. 2024: Boston Consulting Group hyres til at beregne potentialet. Startmålet er 15.000 årsværk i 2030.

BCG's metode: baseline fra Danmarks Statistik → de 20 største jobkategorier (70 % af beskæftigelsen) → produktivitetskoefficienter baseret på 50+ studier → justering for indfasning og barrierer. Omkostningerne ved at implementere AI indgår ikke.

Måltallet hopper rundt: 15.000 → 20.000 → 15.000 → 20.000 → 15.000, nogle gange erstattet af x'er. Ingen vil forklare hvor tallene kommer fra.

BCG's faktiske resultat (dec. 2024): 20.000–25.000 årsværk og 12–15 mia. kr. i 2030. Excel-arket bag beregningerne er hemmeligt (forretningshemmelighed).

Juni 2026: Det offentliggjorte mål er pludselig 30.000 årsværk — og tidshorisonten er rykket til 2035, et årstal BCG aldrig har nævnt (de mente selv, at noget længere end 2030 blev for uhåndgribeligt).

Pointen: I taskforcens egen orientering står det sort på hvidt - måltallet er ikke et beregnet tal, men "et politisk fastsat mål".

Kort sagt: konsulenthuset regnede sig frem til 20-25.000 i 2030, politikerne skrev 30.000 i 2035.

Der er lidt forskel på afstanden mellem "vi har regnet på det" og "vi har besluttet et tal og bagefter fundet en konsulentrapport at pege på".

Med disse ord synes jeg vi skal holde weekend. Giv mig gerne flere gode historier a la ovenstående, og jeres tanker om token ring-masters… Alt modtages på mogensxy@gmail.com.

PS: State of the AI-nation

Ethan Mollicks nyeste nyhedsbrev er lige kommet. Han gør status over AI (vi er i Agent-alderen) og modellernes styrker i to billeder:

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job