Chip-krisen breder sig: Nu genoplives pensionsmodne grafikkort - sælges til overpris

Nvidia genopliver fem år gammelt grafikkort og sætter prisen op. Her er hvad du får for 2.800 kroner i dag.

Artikel top billede

Asus RTX 3060 12 GB giver godt med ram, men beskeden ydelse efter 2026 standarder. (Foto: Asus PR)

Den amerikanske grafik- og AI-specialist Nvidia og sine partnerne giver aldrende teknologi et uventet comeback.

Selskabet er nemlig i færd med at genintroducere det ellers snart pensionsmodne RTX 3060 12GB grafikkort tilbage i butikkerne, skriver hardware-mediet Toms Hardware.

Det er et kort som selskabet offentliggjorde i januar 2021.

Comebacket til det aldrende grafikkort kommer efter, at Nvidia-topchef Jensen Huang ved CES-messen i januar udtalte, at det var en ’god idé’ at genintroducere ældre grafikkort bygget på modne fremstillingsprocesser for at lette prispresset på selskabets aktuelle RTX 5000 serie af grafikkort.

Sætter prisen op

Trods sin alder er det nu at spotte til salg hos den amerikanske nethandelskæde Newegg til 339,99 dollars, svarende til 2.230 kroner.

Det er knap 11 dollar mere end RTX 3060 originale debutpris fra 2021 på 329 dollar.

Det nye kort er fremstillet af komponent-producenten Gigabyte, som markerer, at der er tale om et nyt kort med betegnelsen ’Rev2.0’.

Herhjemme er RTX 3060 grafikkort fra Asus, Gigabyte og PNY nu også dukket op i de danske netbutikker. Priserne her debuterer ved 2.800 kroner.

Forældet teknologi med ekstra ram

Ydelsesmæssigt placerer kortet sig under Nvidias aktuelle portefølje og må se sig overhalet af Nvidias RTX 5050 grundmodel, som aktuelt er billigere end de genoplivede RTX 3060 kort.

Nyere teknikker fra Nvidias DLSS-software, hvor AI anvendes til at gøre det visuelle output mere flydende ikke kan anvendes på det aldrende kort.

Det gør at RTX 3060 købere vil skulle undvære ’frame generation’ og ’multi-frame generation’ teknologierne fra RTX 5000 serien.

RTX 3060 kan til gengæld mønstre 12 gigabyte hukommelse, hvilket er blevet en mangelvare i de nyere Nvidia-grafikkort, hvor der skal investeres i omegnen af 4.200 kroner for at få 12 gigabyte hukommelse eller mere.

Anden ombæring

Det er ikke første gang, at Nvidia genopliver ældre produkter fra produktkataloget, for at matche en boomende efterspørgsel.

I 2021 gjorde selskabets dengang knap fem år gamle RTX 1050 Ti kort en anden karriere på markedet, da Nvidia dengang døjede med at matche den eksplosive grafikkort-efterspørgsel forårsaget af daværende krypto-guldfeber.

Dengang blev GTX 1050 Ti grafikkort genintroduceret til priser, som lå omtrent 80 til 100 dollar over kortets debutpris fra 2016 på 139 dollar.

Læs også:

Annonceindlæg tema

Offentlig digitalisering

Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S