Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Greetings! Dette er min sidste hilsen fra sydstaterne i denne omgang.
Og denne klumme er skrevet på en Mac Neo, som min ven James i Dripping Springs gav mig, fordi han var virkelig irriteret over at se mig tumle med en Windows-pc, hvor man hele tiden skal vente på en opdatering, genstarte, eller begge dele.
Så nu åbner jeg min nye Mac, taster et password, og er online. Bum. Pludselig kan jeg huske, hvor fedt det var at have en rigtig computer back in the day. Det er åndssvagt meget bedre.
Lad os derfor, fordi det bare er fedt, begynde med to sjove AI-relaterede ting, fordi det er så f….. varmt her i Florida og endnu varmere i København.
Først og fremmest tak til Søren for at sende mig dette:
“AI er en døgnflue ligesom så mange andre ting. Jeg elskede denne liste over fantastiske forudsigelser om teknologiske fremskridt. Jeg kan kun sige, at den er værd at læse helt til ende.” Jeg giver Søren ret. Slutningen er ret sjov og tankevækkende, men det er alle eksemplerne på vejen dertil også.
Det var den ene sjove AI-ting.
Lad os straks fortsætte med en god indsigt fra en tidligere britisk minister og en anden person, som har skrevet om AI-regulering i The Economist:
“For at bevare førerpositionen inden for AI skal man skifte fokus fra at minimere risiko til at styre den. Forældet regulering kan udgøre lige så stor en trussel som de teknologier, den er tiltænkt at regulere, skriver Gus O’Donnell og Sharon White.”
Så langt, så godt.
Deres kæmpestore indsigt (ironi kan forekomme) er, at det er meget vanskeligt at lovgive om noget totalt ukendt.
Vi skal derfor få selvmodsigelsen “fleksibel og forandringsparat governance” til at lykkes. Haha. Det er da en Monty Python-sjov tanke.
Ingen jurist, eller chef kan se andet end problemer og risici i forhold til deres job, hvis de begynder at agere fleksible (eller “agile”, som de sikkert foretrækker at kalde det). .
Man bliver sjovt nok ALDRIG straffet for at sige NEJ i offentlige og i store, private bikse i Danmark.
Man bliver til gengæld næsten altid udsat for negative konsekvenser på et tidspunkt, hvis man har sagt ja.
Der er tale om en art social kontrol, som vi ikke har godt af som samfund.
Nå, det var de to sjove ting, men der er jo også andre ting, som vi skal kigge på. Vi starter med Siri og en EU-ting, som man tror er løgn…
Siri versus EU - gæt en grimasse eller grin en masse
Siri er havnet midt i en europæisk diskussion om AI, konkurrence og regulering.
Apple siger, at de nye AI-funktioner ikke kommer til EU foreløbig på grund af DMA (Digital Markets Act).
Problemet er, at hvis Siri får adgang til bestemte dele af iPhonen, skal andre assistenter også have samme adgang.
Det lyder rimeligt. Men iPhonen er netop bygget som et kontrolleret og sikkert system, hvor apps ikke bare kan få fri adgang til alt.
Det er en del af produktets løfte til brugeren.
For helt egen regning vil jeg gerne tilføje: Det er derfor, at en iPhone er mere sikker, for helvede.
Mine mest nørdede sikkerhedsvenner bruger jo reelt altid iPhone, selv om de prøver at fortælle mig og andre, at de hader den. Fordi den bare er bedre.
Apple har kontrol over hele stakken, for pokker. Tak. Jeg har det bedre nu.
Apple har så foreslået, at de kan bygge et ekstra sikkerhedslag, så tredjepartsassistenter kan få adgang på en forsvarlig måde. Men det vil tage omkring 18 måneder. Derfor bad Apple EU om en forhåndsvurdering.
Ifølge Apple lød svaret: Byg det først. Så vurderer vi bagefter, om det er lovligt.
Man kunne også formulere det således:
“Fuck jer. Vi er fra den gamle, dovne, bureaukratiske verden, og vi er altid klogere end jer i den nye verden. Vi stoler ikke på jer over en dørtærskel. Vi kunne ikke lide Nixon, Reagan, Bush eller nogen som helst anden præsident. Vi er enormt kloge og meget civiliserede, og vi ved alt, selvom vores økonomi måske ikke er den allerbedst og alle vore kloge folk tager til USA.
Så brug endelig nogle milliarder dollars på noget gætværk om, hvad vi egentlig vil have jer til (vi ved det jo heller ikke selv) - vi vil helt sikkert finde på noget at slå jer i hovedet med, når I forsøger at præsentere det for os.”
Jo næsten normalt
Dén holdning fra myndighederne synes vi jo efterhånden er ok og næsten normal, når det a) går ud over andre, men virkeligt er noget forbandet svineri samt når det b) går ud over os.
Personligt synes jeg ikke, at det ligner noget, at man beder folk ændre noget, uden at ville fortælle dem på forhånd, om deres plan er god nok. Det er bullshit på statsniveau. Det er magtbrynde.
Jeg ved, at det efterhånden er blevet accepteret praksis, at myndighederne laver de vildeste reguleringer og derefter i bedste hovski-snovski-stil nægter at fortælle, hvad man skal gøre for at blive godkendt.
Jeg kender det fra dengang vi startede Miracle Breweries (MiracleØl). Tilsynsfolkene fortalte os meget gerne, hvad der ikke duede, men aldrig, hvad vi kunne eller burde gøre ved det. Så påtog de sig jo bare et ansvar.
Vi forstod dengang, at vi jo bare kunne prøve det ene eller det andet, og så skulle de skam nok sige til, om det var godt nok ved næste kontrolbesøg.
Hvordan sover de om natten?
Hvordan mon den slags kontrollanter sover? Ligger de og smågriner i deres drømme? Jeg ser frem til bogen “En statslig kontrollants bekendelser”. Den må udkomme en dag.
Nå, men: Det kan måske være ganske muntert at lave grin med folk på den måde, når vi taler om små, lokale mikrobryggerier, for ingen gider jo alligevel at tage sig af den slags småtterier.
Men når vi taler om den samme arrogance og ligegyldighed på nationalt og supra-nationalt plan, er det lidt anderledes, ikke?
Hvis en myndighed ikke på forhånd kan godkende, eller måske blot kommentere og hjælpe, for så vidt angår en virksomheds (dyre!) plan for at please myndigheden, så er der noget galt.
Jeg synes, at det er en farlig måde at regulere på. Ikke fordi eksempelvis Apple skal have fripas. Det skal de ikke.
Men hvis virksomheder først kan få svar, når produktet er bygget og lanceret, bliver innovation til juridisk gætværk og kun muligt for de allerrigeste. Det leder til noget, som vi ikke ønsker.
Konsekvensen bliver, at europæiske brugere får AI (og lige om lidt quantum) senere, dårligere eller slet ikke.
Mens resten af verden tager teknologien i brug, risikerer vi at stå pæne, regulerede og vandkæmmede tilbage på perronen, mens AI-toget kører videre.
Bevares, ikke, at vi som danskere ved, hvordan vi skal få tog til at køre, men i overført betydning er det et fint billede. Fnis.
Tilbage til EU og Siri-pjanket
Når man først går ned af den sti, der hedder lovgivning, governance, og alt det dér, så kan man ikke vende om.
Man er nødt til at fortsætte, og det medfører stadigt flere, stadigt mere detaljerede og stadigt mere åndssvage regler og regulativer, fordi det bare er meget svært at lovgive om noget, man endnu ikke kender.
En klog mand skrev for nylig: “Every rule started as common sense. Then someone turned it into a process.”
Eller som Dave Ensor, min for tiden døde ven, skrev: “Remember, it really is absurdly difficult to fully meet totally unknown requirements.”
EU ved det. Alle medlemslandene ved det. Resten af verden ved det.
Den går ikke, Granberg.
Vi skal have mulighed for at gøre noget i EU uden først at skulle overveje, om det overhovedet er besværet værd på grund af bureaukratiet.
Aktion er stadig vigtigere end reaktion. Ikke? Ikke??
Jeg kan kun anbefale PS og PPS forneden. Det ene er et fint læserbrev, det andet handler om, at civilforsvaret virkede, indtil det blev nedlagt…
Tak fordi I gad at læse med. EU og vi er nået til et punkt, hvor nok er nok. Vi skal have gjort noget ved alle de helt åndssvagt detaljerede og umulige “Acts”, så man faktisk kan lave noget som lille eller mellemstor biks, og ikke skal hyre flere jurister end Kammeradvokaten for at kunne begynde at tænke på muligheden for måske at overveje en teoretisk løsning på et problem, der har generet menneskeheden i mange år. Skriv på mogensxy
Det er på tide at sige farvel og på gensyn. Kæmp med næb og kløer!’ Jeg har inkluderet et læserbrev af virkelig god kvalitet nedenfor. I vil more jer.
PS: Mail fra C om grøn misforståelse:
Tak for en rigtig god artikel om hvornår man skal tænke selv!
Og tak for igen at påpege, at vi i DK slet ikke er så grønne, som vi går og tror. DR[url= https://www.dr.dk/nyheder/indland/datacentrene-vaelter-op-over-hele-landet-og-sluger-stroem-som-storbyer-nu-vil-borgmestre-have-en] leder igen[/url] til at udbrede den misforståelse:
De store står i kø fordi den meget stabile strøm er relativt billig (baseret på forbindelser til Norge og Sverige), ikke fordi den er grøn.
Her opgørelse fra Electricity maps, der viser, at vi i Østdanmark bruger 144g CO2 / KwH.
Det er landene med atomkraft Sverige og Frankrig, der er grønne (+Norge med vandkraft). Man kan lege med slideren og se, at Finland bliver grøn i 2023, samme år som de tænder for deres store atomkraftværk.
Vi skal have gang i Copenhagen atomics, en virksomhed med en fantastisk vision.
Når de ruller SMR-reaktorer ud af porten, så kan de passende opstilles ved de nye datacentre, så er der grøn, stabil og decentral strøm i rigt mål.
Tak for god artikel sidste uge og Bill Connelly business plan. Lidt i samme stil er her inspiration til nyt forretningskoncept, noget af en godbid:
Du får også link til atomkraft (min helt store kæphest) Svenskerne er også godt med på SMR fronten med deres Blykalla, fantastisk navn iøvrigt 😊
Jim sendte mig også den Powerpoint-præsentation, som Energinet brugte til at fortælle Folketinget om situationen.
Ikke et seriøst dokument, men en flot Powerpoint. Vor Herre Bevar Os. Se den her:
PPS: Keynote-opskriften for alle
For de af jer, der har overværet keynotes til diverse amerikanske konferencer, bringer jeg her den opskrift, som de ALLE bruger på scenen.
Det stammer fra sidste uges udgave af The Economist, og jeg kan kun sige, at de rammer plet…
“...for alle, der mener, at teknologibranchen lider af gruppetænkning, er disse arrangementer ikke ligefrem betryggende. Det tager ikke lang tid at få øje på en glat og påfaldende uautentisk opskrift.
Talerne giver ordet videre til hinanden med vendinger som: "Og nu skal I møde Kevin" eller "John vil fortælle jer mere om det."
Imens buldrer et synthesizer-tungt elektronisk soundtrack ud over højttalerne – en slags muzak for softwareudviklere – mens den ene forlader scenen, og den næste indtager den. (Apple afholder sine lanceringer på video, hvor kameraet i stedet finder Kevin eller John et eller andet sted på virksomhedens enorme campus i Cupertino.)
Kevin eller John er iført en skjorte med åben krave, mørke bukser og sko med tykke hvide komfortsåler. De eneste, der må bære praktiske sko på scenen, er kunder fra en kedelig branche som bankverdenen. Deres rolle er at demonstrere, at også stærkt regulerede industrier er kunder – og derfor er det vigtigt, at de ser lidt tørre og konservative ud. Ingen må have slips på. Ser du en person med slips, er det en sikkerhedsvagt.
Kevin eller John – eller hvem det nu er – kommer selvsikkert gående ind på scenen, stiller sig med fødderne solidt plantet og venter på, at musikken stopper. De ser ud over publikum og siger, af ukendte årsager: "Wow!"
Derefter kigger de op på teleprompteren og begynder deres præsentation.
Hvert tredje sekund løfter de hænderne op fra siden af kroppen og former dem, som om de holder en usynlig papkasse.
For at skabe lidt variation – de er jo ikke robotter! – holder de af og til hænderne frem, som om de hver især holder en mango. Hvert andet minut går de over til den anden side af scenen, stiller sig igen med benene spredt og genoptager papkasse- eller mango-bevægelserne.
Uanset hvad Kevin eller John er ved at præsentere, erklærer de, at de er "superbegejstrede" for det. De kunne stå og annoncere, at de har opfundet teleportation, eller blot fortælle, at en enhed nu fås i en lidt anden farve – men det ville være umuligt at høre forskel på deres ensformigt ekstatiske fremføring.”
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
