Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Der er sket noget meget afgørende i vores lille land: For første gang har vi nu en regering, som viser klar forståelse af det teknologiske tigerspring, vi står overfor, og hvor store konsekvenser, det vil få for vores samfund.
Historisk set har nye teknologier mange gange skabt store forandringer og omvæltninger i Danmark.
Vi har brugt dem til at bevæge os fra landbrugssamfund til industrisamfund og i de seneste årtier til digitalt samfund. Fortsat med landbrug og industri – javist – men på andre præmisser.
Og hvis vi synes, de forandringer er gået stærkt, så er der meget mere i vente.
Regeringen tager AI alvorligt
Det særlige ved "AI-revolutionen" er netop dens hastighed og dominans.
AI vil påvirke, hvordan vi arbejder, uddanner, forebygger og helbreder, vores sociale relationer, mediernes rolle og ansvar, virksomheders værdikæder, samfundets sikkerhed og sårbarhed, vores afhængigheder af andre magter etc. Listen er uendelig.
I Dansk IT har vi gennem flere år betragtet AI som en teknologi, der kommer til at overstige selv internettets betydning med flere faktorer.
Det kalder på indsigt, udsyn, omtanke og mod, og vi har derfor appelleret til stærkt politisk lederskab.
I den ånd hilser vi det nye regeringsgrundlag særdeles velkomment.
Ikke nok med at det signalerer dyb forståelse af omfanget og rækkevidden af de kræfter, der ligger i AI – det understreger også nødvendigheden af, at så fundamentale omvæltninger kræver politisk opmærksomhed og handling fra regeringstoppen.
Vi har i dén grad brug for dygtigt lederskab, hvis vi skal navigere klogt og rettidigt gennem de utallige muligheder og risici, som AI fører med sig. Men den nye regering sender et klart signal: Vi skal gribe mulighederne.
Det nye grundlag illustrerer også, at regeringen forstår AI som en faktor, der skal håndteres på tværs af en lang række områder.
Samtidig gentages SVM-regeringens mål om at frigøre mindst 30.000 årsværk på tværs af den offentlige sektor til andre opgaver.
Det er bestemt ikke urealistisk.
Men i så fald så skal fokus i højere grad flyttes fra generativ AI til digitale agenter, der netop kan overtage specifikke opgaver – som også anført af professor Jan Damsgaard i et debatindlæg i Altinget for få dage siden.
Nok at tage fat på
Der er nok at tage fat på: Ser man på typiske sagsbehandlingsprocesser, så kan adskillige trin og delopgaver fjernes, og sagsbehandlernes tid kan i stedet frigøres til de processer, som kræver menneskelig dømmekraft og ægte intelligens.
Placeringen af digitaliseringsområdet hos Christina Egelund, som i forvejen har forskning og videregående uddannelser som ansvarsområde, ser Dansk IT af flere grunde som en kærkommen styrkelse.
Med placering af Egelund i regeringens koordinationsudvalg bliver den politiske opmærksomhed på digitalisering flyttet mod toppen.
Det åbner nye muligheder for bedre tværgående styring og koordinering. Koblingen af digitalisering til forskning og uddannelse er også hensigtsmæssig.
Danmark er et videnssamfund, og vi må og skal bevare en position forrest i teknologifeltet, så vi fortsat kan skabe produkter og services, der gør os i stand til at konkurrere som "high cost"-samfund.
Ikke behov for selvstændigt ministerium
Vi er ikke bekymrede for beslutningen om, at Danmark ikke længere skal have et selvstændigt digitaliseringsministerium.
For den bunder i at digitalisering nu prioriteres som et område, alle i regeringen skal forholde sig til. Her ligger der selvfølgelig en udfordring: Vil den bold blive grebet?
Forhåbentlig – for der er ingen vej uden om.
I dag er der it i alle offentlige processer, og lige om lidt kan man sige det samme om AI. Så her sætter vi vores lid til, at regeringen i bred forstand har agt, som den har magt.
Borgerne mangler i regnestykket
Men vi må også dryppe malurt i bægeret. Nærlæser man regeringsgrundlaget vil man bemærke, at ordet "byrder" optræder 12 gange, men ingen steder med reference til borgerne.
Der er intet galt i at ønske færre byrder for erhvervslivet og i den offentlige sektor – tværtimod. Men hvad med borgernes byrder? Hvem står på mål for dem?
Kompleksiteten i det danske samfund er støt stigende. Mængden af love, cirkulærer, bekendtgørelser og paragraffer har aldrig været større.
Unødvendig høj kompleksiteten dukker også op på mange andre måder: I graden af detaljer, hyppige lovændringer, manglende datagrundlag, knudret jurasprog og uens brug af begreber alt efter hvor i det offentlige, man henvender sig.
Og hver gang det sker, skal borgeren igen bruge kræfter på at forstå, hvordan tingene hænger sammen.
Vi er nået til et punkt, hvor det ikke alene er borgere med særlige digitale udfordringer, der har svært ved at følge med. Nu er det også ganske almindelige gennemsnitlige borgere i alle samfundslag, der må melde pas.
Ifølge en ny analyse fra Mandag Morgen og ADD-projektet er det nu kun 42 procent af danskerne der mener, at den offentlige digitalisering er til deres gavn.
Det er et brat fald på 16 procentpoint siden 2023.
Sæt borgerne før systemet
Det er bestemt ikke uden konsekvenser, når politikere og embedsmænd løser samfundsmæssige udfordringer og indfrier politiske intentioner ved konstant at øge kompleksiteten i vores lovgivning.
Bliver vi ved med det, risikerer vi for alvor at svække borgernes tillid til den samfundsmodel, som Danmark er så kendt og beundret for over hele verden.
Digitalisering kan således både være en del af udfordringen og af løsningen.
På den ene side kan digitalisering "misbruges" til at håndtere et stadig mere indviklet samfund.
Med fare for at sætte transparens og borgertillid over styr. Men på den anden side kan digitalisering også bruges til at skabe tilgængelighed, forenkling, effektivitet og mere velfærd.
Her kommer AI til at spille en meget vigtig rolle – hvis vi politisk set forstår at styre teknologien i de rigtige retninger. Og her er der heldigvis mange gode takter i det nye regeringsgrundelag.
Men der mangler et skarpere fokus på borgernes behov. Efter årtiers skåltaler og hensigtserklæringer om afbureaukratisering og "borgerne først", er det på tide at handle.
Lad os fremadrettet i den offentlige digitalisering beslutte, at borgernes behov skal sættes højere end systemets egne, og dernæst gør os klart, hvordan vi vil blive bedre til at møde borgerne i øjenhøjde.
Med det som pejlemærke vil det digitale Danmark gå en stærk og lys fremtid i møde.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
