Evnen til at leve med en ukendt fremtid kan blive en styrke

I den nye bog “How to Not Know” giver Simone Stolzoff konkrete værktøjer til at håndtere usikkerhed og bruge den som afsæt for innovation, kreativitet og større nysgerrighed.

Artikel top billede

Enhver med adgang til internettet kan på få sekunder finde svar på et næsten ubegrænset antal spørgsmål.

Med hjælp fra kunstig intelligens kan vi på ingen tid få opsummeret store mængder forskning og kompliceret fagstof.

Og medierne præsenterer os konstant for eksperter, der forsøger at fortolke udviklingen i samfundet.

Vi har således aldrig haft adgang til så store mængder information som nu, men vi bliver dårligere og dårligere til at leve med det, vi ikke kan få svar på.

Det er det helt store paradoks i bogen ”How to Not Know: The Value of Uncertainty in a World That Demands Answers” af Simone Stolzoff.

De store spørgsmål om vores liv, karriere, økonomi og relationer eller om klima, krig og AI kan vi nemlig stadig ikke få endegyldige svar på.

Kombinationen af næsten ubegrænset adgang til information og manglende svar på de store spørgsmål betyder ifølge forfatteren, at vores tolerance over for usikkerhed falder.

Nu kunne man tro, at How to Not Know er en bog, der blot vil have os til at acceptere det uforudsigelige og dermed få ro i det, vi alligevel ikke kan påvirke.

Men der er mere i bogen end det. For pointen er i stedet, at vi kan træne vores evne til at leve med det ukendte og ligefrem gøre den til en styrke.

Simone Stolzoff fremhæver nemlig, at den evne kan gøre os mere nysgerrige, kreative, ydmyge og tilpasningsdygtige.

Bogen beskriver, hvordan mennesker rent biologisk er tilbøjelige til at søge sikkerhed. Vores hjerner forsøger konstant at forudsige, hvad der vil ske, og vi føler os trygge, når verden følger genkendelige mønstre.

Derfor kan det ukendte udløse både stress, frygt og overdreven bekymring.

Når verden for alvor kommer op i et højt gear med både krig i Europas nærområde, politiske spændinger og et arbejdsmarked, som måske eller måske ikke bliver grundlæggende forandret i AI-æraen, bliver den bekymring kun forstærket.

Problemet med de mange teknologiske muligheder for at skaffe sig flere svar er ifølge Stolzoff, at verden ikke bliver mere overskuelig.

Tværtimod viser telefoner og algoritmer os løbende kriser og problemer. I stedet for at fjerne usikkerhed kan teknologien forstærke vores uro.

Bogen fremhæver dog, at usikkerhed ikke kun er et problem, men kan åbne for nye muligheder.

En verden, hvor alt var afgjort på forhånd, og vi kunne få svar på alle tænkelige spørgsmål, ville være uden overraskelser, spænding og lykketræf. Det ukendte giver i stedet plads til opdagelser, nye relationer og andre veje end dem, vi havde planlagt.

I vores jagt på at vide alt går vi ifølge Stolzoff i tre fælder: komforten, der får os til at vælge det velkendte, overmodet, der får os til at tro, at vi allerede har svaret, og kontrollen, der får os til at ville planlægge alt.

Tilsammen lukker de tre fælder for nye erkendelser.

I stedet skal vores tolerance over for usikkerhed trænes. Hvis vi accepterer ubehaget, kan vores tolerance over for det ukendte vokse, så usikkerheden i højere grad bliver en styrke end en belastning.

Til det formål beskriver Simone Stolzoff i How to Not Know personer og samfund, der har lært at navigere i usikkerhed. Derudover inddrager han forskning og praktiske værktøjer, der skal hjælpe læseren med at håndtere det ukendte med større ro og klarhed.

Man kan se et langt interview med Simone Stolzoff om bogen her.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura