Kan man bruge kunstig intelligens hver dag og se et reelt potentiale i teknologien, samtidig med at man er kritisk over for den hype, der omgiver den, og den måde den bliver brugt på?
Den ambivalente holdning til AI er der formentlig mange, der deler.
En af dem er science fiction-forfatter Cory Doctorow, som i flere omgange har markeret sig som en skarp analytiker af teknologiens magt og som digital rettighedsaktivist. Ham har vi tidligere skrevet om her.
Nu er han for nylig udkommet med bogen ”The Reverse Centaur’s Guide to Life After AI”, som har undertitlen ”How to Think About Artificial Intelligence Before It’s Too Late”.
Her er hans ærinde ikke at afgøre, om AI er god eller dårlig. I stedet mener han, at man skal se på, hvem teknologien gavner, hvem den rammer, og hvem der bestemmer, hvordan den bliver brugt.
Først er det dog på sin plads at forklare bogens titel.
Når det gælder teknologi, er kentauren (som jo i græsk mytologi er halvt menneske og halvt hest) en person, der frivilligt bruger teknologi som et redskab til at udnytte menneskets og computerens forskellige styrker.
Begrebet stammer fra skakverdenen og beskriver et samarbejde mellem menneske og computer. Det vandt frem, efter at IBMs Deep Blue besejrede verdensmesteren Garry Kasparov i 1997.
I Doctorows nye bog er den omvendte kentaur dog i fokus.
Den omvendte kentaur bliver selv et redskab for teknologien. Det sker, når algoritmer og AI overvåger ansatte, fastsætter deres produktionsmål og dikterer deres arbejdsrytme. Dermed reduceres de ansatte til menneskelige vedhæng til automatiserede systemer.
Doctorows eksempler spænder fra lagerarbejdere og chauffører til kontormedarbejdere, som i stigende grad bliver styret af algoritmiske systemer frem for menneskelige ledere.
En afgørende forskel i Doctorows optik er, hvem der har kontrollen over teknologien. AI kan være nyttig, når mennesker selv vælger, hvordan den skal bruges, men problematisk, når den påtvinges ovenfra for at øge effektiviteten.
Samtidig er det værd at bemærke, at Doctorows ærinde ikke er at argumentere for et liv uden AI.
I stedet forestiller han sig en fremtid, hvor teknologien underordnes menneskelige behov, faglighed og demokratiske valg.
Bogen udfordrer også den AI-hype, som ifølge forfatteren hviler på en forestilling om uundgåelighed.
Hypen bygger nemlig på, at techbranchen fremstiller AI som en kraft, der nødvendigvis vil forandre alt.
Denne fortælling om AI’s uundgåelighed skyldes ifølge Doctorow et behov for at retfærdiggøre de massive investeringer, der bliver foretaget i teknologien i disse år.
Doctorow afviser, at teknologiens anvendelse følger en naturlov, som ingen kan påvirke.
Tværtimod argumenterer han for, at fortællingen om en naturlig og ustoppelig udvikling gør det muligt at fralægge sig ansvaret for de politiske og økonomiske beslutninger, der former teknologiens anvendelse.
Cory Doctorow skriver ikke som en neutral iagttager i The Reverse Centaur’s Guide to Life After AI.
Han beskriver snarere, hvordan mennesker er blevet underlagt automatiserede systemer, og hvordan udviklingen kan vendes, så redskaberne i fremtiden arbejder for os og ikke omvendt.
