Michael Gaardboes AlfaPeople investerer på livet løs i AI: Sætter ny salgsrekord

Michael Gaardboes AlfaPeople har aldrig nogensinde tidligere landet så høj en omsætning som nu. Selskabet investerer massivt i AI. Se nøgletallene her.

Artikel top billede

(Foto: Pr-foto)

Den danske AlfaPeople-gruppe lægger yderligere et kapitel til sin efterhånden mangeårige stabile vækst.

Selskabet har år efter år gradvist og støt øget sin omsætning og slået sin egen omsætnings-rekord for hvert år, der er gået.

2025 er ingen undtagelse. Selskabet landede her nemlig en omsætning på 418,6 millioner kroner, og det er den højeste omsætning, som selskabet nogensinde har landet.

Det svarer til en vækst på 5,3 procent i forhold til året før - og det er udtryk for noget af en opbremsning i vækst-raterne, i det AlfaPeoples omsætning året før steg med mere end 24 procent. Og året før igen med godt 17 procent.

Ikke desto mindre erklærer AlfaPeoples ledelse med stifter, stor-ejer og CEO Michael Gaardboe, der også i sin tid stiftede Columbus, i spidsen sig godt tilfreds med omsætningen.

Den faldende omsætnings-vækst skal ses i lyset af, at markedet er godt i gang med at ændre sig for tiden, lyder det fra AlfaPeople.

AlfaPeople er specialiseret i Microsofts vifte af Dynamics-løsninger, og gruppen er opbygget med en række selskaber, der hver især opererer i hver deres land med det danske AlfaPeople ApS som moderselskab.

Vægten er her ikke mindst langt på trans-atlantiske selskaber.

AlfaPeople-gruppen er således i dag til stede i 11 syd- og latinamerikanske lande samt USA, Canada, Tyskland og Schweiz med Latinamerika som AlfaPeoples store satsningsområde.

Selskabet meddeler, at driftsindtjening i både Latinamerika og Nordamerika er faldet i årets løb. I Nordamerika er der blevet sat ind med øget fokus på salg og omkostnings-styring.

I Europa er fokus på at få øget profitabiliteten.

Indtjening falder

Ser vi på AlfaGruppens driftsindtjening før skat, afskrivninger og den slags (altså ebitda), dykker den en del.

Selskabets driftsoverskud lander nemlig på 33,3 millioner kroner. Det svarer til et fald på 19 procent i forhold til driftsoverskuddet året før.

Også selskabets overskud efter skat dykker markant. AlfaPeoples bundlinie for året lyder på 7,6 millioner kroner. Det svarer til at drastisk fald på 70 procent i forhold til 2024, hvor AlfaPeople til gengæld slog rekord på indtjening-siden med et overskud på 25,7 millioner kroner.

Ifølge AlfaPeople skyldes nedgangen primært, at selskabet har investeret i udvikling af nye løsninger - herunder ikke mindst funktioner til automatisering og effektiviseringer ved hjælp af AI.

Desuden er selskabets 'medarbejder-relaterede' omkostninger steget i takt med, at selskabet har justeret organisationerne i Europa og Nordamerika.

AlfaPeople meddeler, at investeringerne er nødvendige for at sikre dels konkurrence-dygtigheden, dels at selskabets løsninger er relevante også i fremtiden.

"Selskabet opererer i markeder, der i tiltagende grad påvirkes af AI-understøttede løsninger. Det skaber usikkerhed på den korte bane, men muligheder på den lange bane for virksomheder, der søger effektiviserings-gevinster," lyder det fra AlfaPeople.

AlfaPeople meddeler, at omsætningen ser ud til at fortsætte med at vokse.

I hvert fald lyder forventningen, at AlfaPeople ved årets udgang vil kunne lukke bøgerne med en omsætning på mellem 440 millioner og 460 millioner kroner.

Det vil i givet fald svare til en vækst i forhold til 2025 på mellem 5 og 10 procent.

Det skal udmønte sig i en driftsindtjening på mellem 25 millioner og 35 millioner kroner samt et overskud på 10-15 millioner kroner.

"Dette forudsætter fortsat fokus på profitabilitet, omkostnings-disciplin og en omhyggelig prioritering af investeringer," lyder det fra AlfaPeople.

Annonceindlæg fra XFlow

Digitalisering kræver mere end digitale blanketter

Kommunerne har digitaliseret indgangen for borgerne. Men bag skærmen håndteres mange arbejdsgange stadig manuelt mellem systemer, mails og organisatoriske siloer.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S