Her er efterårets bedste smartphone-køb: Slå til før priserne stiger

Der udsigt til prisstigninger på mobilmarkedet. Heldigvis er der gode køb at gøre sig lige nu.

Artikel top billede

Komponentkrisen breder sig. AI-datacenternes massive efterspørgsel efter ram og lagerkomponenter går snart ikke kun over pc-markedet, men begynder at have indflydelse på, hvad du kan få for pengene, når du shopper mobil.

Heldigvis er der stadigvæk nogle fine tilbud at få på det danske mobilmarked, men udvalget svinder ind, hvorfor det kan svare sig at slå til inden priserne løber fra en.

Herunder får du derfor Computerworlds bud på de bedste telefoner du kan købe i forskellige prisklasser.

OnePlus Nord CE5 128GB – 1.499 kroner

Med en aktuel pris på bare 1.499 kroner skulle man tro, at OnePlus Nord CE5 var en typisk budgetmobil. Det er bare ikke den oplevelse, du vil få, når du tænder den.

Du får serveret en stor 6,8-tommers OLED-skærm, der er drevet af en Dimensity 8350-processor – en chip, som leverer mærkbart mere kraft, end prisklassen normalt byder på.

I alt fra hverdagsbrug til spil og multitasking vil du ikke bemærke, at du har sparet penge.

Læg dertil et solidt batteri på 5.200 mAh med lynhurtig opladning, og du har en mobil, der holder hele dagen og er fyldt op igen på under en time.

Der er dog to steder, hvor besparelsen kan mærkes: Dobbeltkameraet bagpå er kun lige akkurat godkendt, mens telefonen ikke er sikret mod mere end mod vandstænk, hvor finere telefoner typisk er vandtætte.

Google Pixel 10a 128 GB – 2.999 kroner

En anden genganger fra sidste mobil-oversigt er Google Pixel 10a som fortsat kan anskaffes til 2.999 kroner.

Den tilbyder igen en pæn 6,3 tommers skærm, fin ydelse og et rigtig godt dobbeltkamera bagpå. Det hele er serveret i nydeligt kabinet som kan tåle at blive dyppet i vand.

Det helt særlige ved Googles telefoner er dog softwaren. Her får du opdateringer både først og længst, og et støt voksende udvalg af AI-funktioner oveni.

Konkret betyder det, at den splinternye Android 17 allerede kan hentes til telefonen i dag, mens de fleste Android-brugere fortsat venter på opdateringen.

Den eneste reelle anke er lagerpladsen: til den skarpe tilbudspris på 2.999 kroner må du nøjes med 128 gigabyte lager.

Samsung Galaxy S25 Ultra 256GB – 5.555 kroner

Samsungs ypperste smartphone fra 2025 er ikke længere helt ny, men er stadigvæk aktuel takket være den aktuelle tilbudspris på 5.555 kroner.

Her får du nemlig serveret en af markedets fortsat bedste kamerapakker til flere tusind kroner mindre end, hvad afløseren S26 Ultra koster i dag.

Dertil følger en nydelig titaniumskonstruktion med et stort 6,9” lærred, 5.000 mAh batteri og unikke egenskaber såsom Samsungs S-pen.

Ydelsesmæssigt er modellen trods sin alder fortsat rigtig godt med, da processoren har rigelige 12 gigabyte hukommelse at rute mens den nyere processor i S26 kun er omtrent 20 procent hurtigere.

Apple iPhone 17 256GB – 6444 kroner

Apples iPhone-kollektion kommer efterhånden i en række størrelse og budgetter. Den mest interessante model for øjeblikket er mellemvaren iPhone 17, som i dag kan erhverves til 6.444 kroner.

For de penge får du nemlig en telefon som dels ikke er langt efter sine dyrere Pro-søskende i både ydelse og evner, med en pæn 6,3” skærm, potent A19 processor og to glimrende kameraer bagpå.

Frygter du, at en eventuel afløser skulle være lige om hjørnet, eftersom Apple har for vane at lancere nye iPhone i september, kan du berolige dig med, at der næppe bliver lanceret nogen afløser i år.

iPhone 18 står nemlig til først at udkomme i 2027, forlyder det.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

    Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Nordjylland

    Aller Leisure A/S

    Nyuddannet softwareudvikler til rejsebranchen

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS