Linus Torvalds: Sådan påvirker AI udviklingen af Linux

Linus Torvalds er ikke ligefrem begejstret for den måde, som AI påvirker udviklingen af Linux-kernen på. Men han har lært at leve med det.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

AI har ført til store ændringer i den måde, som Linux-kernen løbende bliver udviklet på.

Ifølge opfinderen af Linux, den finske it-guru Linus Torvalds, har AI nemlig ført til, at de løbende opdateringer af Linux er eksploderet i størrelse.

Den seneste opdatering af Linux-kernen - som kaldes for 'rc'er' ('release candidates') - er således blandt de største overhovedet. Og sådan står det til at blive ved med at være, mener Torvalds.

Han opdaterer hver uge sine følgere med nyt fra Linux-verdenen, og i de seneste meldinger skriver han om størrelserne på rc'erne.

Han peger her på, at det er blevet en 'ny normal' med de meget store rc'er.

Årsag: Linux-udviklerne er i stort omfang begyndt at pudse AI på Linux-kernen i jagten på bugs, sårbarheder og meget andet.

"Det er den nye normal med masser af rettelser - mange af dem på grund af gennemgang foretaget af forskellige AI-værktøjer," skriver han i sin opdatering om den syvende rc, der er blevet udsendt til Linux 7.2 fornylig.

Udviklingen er ikke noget, der huer Linus Torvalds.

"Jeg kan ikke sige, at jeg ligefrem er begejstret over størrelsen på det hele. Men det er, hvad det er," skriver han.

AI er vi alle til gengæld nødt til at omfavne, har han fornylig fastslået som en reaktion på den modstand mod AI, som er fremherskende i en del af open source-miljøet.

"Jeg er klar over, at nogle mennesker virkelig ikke bryder sig om AI, men på dette område er jeg som øverste ansvarlig villig til at sætte foden helt ned: Linux er ikke et anti-AI-projekt, og hvis nogen har et problem med det, kan de gøre, som man gør i open source-verdenen, og lave deres egen fork [eget projekt baseret på eksisterende kildekode, red]. Eller bare trække sig,” lød det fra Torvalds for et par måneder siden.

Problemer

Det er dog mere af nød end af lyst. For med den uundgåelige AI følger der også problemer, har han tidligere påpeget.

Et af problemerne med AI er dokumentationen bag koden, mener han.

For hvordan skriver man god dokumentation, der kan forklare ideer og struktur bag kode, som udviklerne får AI til at skrive helt eller delvist til Linux-kernen?

Linus Torvalds har også tidligere fortalt, at den mailing-liste, som Linux-projektet anvender til indrapportering af bugs og lignende, bliver fuldstændigt oversvømmet af en uoverskuelig mængde indrapporteringer genereret af AI - mange af dem dubletter.

Også blandt andre Microsoft og Google er blevet sat under pres af anvendelsen af AI-værktøjer i jagten på bugs og sårbarheder.

Google meddelte således fornylig, at selskabet vil fordoble antallet af sikkerheds-opdateringer, der udsendes. Og Microsoft sætter jævnligt nye rekorder i antallet af opdagede sårbarheder.

56-årige Linus Torvalds var blot 21 år gammel, da han præsenterede grundlaget for sit Linux-projekt til offentligheden.

Han har også siden stået bag Git-projektet og regnes i dag for at være en af de væsentligste personer overhovedet i udviklingen af open source-teknologier i verden, og hans ord, analyser og bidrag følges nøje.

Annonceindlæg tema

Offentlig digitalisering

Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Rambøll Management Consulting

Senior Software Engineer

Midtjylland

Danoffice IT

Head of Business Enablement

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS