Elon Musks satellitter suser allerede rundt i tusindtal over vores hoveder og giver Spacelink-abonnenter hurtig og præcis adgang til internettet.
Det stiller rigmanden og USA fordelagtigt i krisesituationer, hvilket EU af især geopolitiske årsager nu forsøger at udligne. Det skal ske med et fælles-europæisk satellitbåret internet ved navn Iris2.
"Det handler fuldstændig fundamentalt om dagsordenen om autonomi for Europa. Altså uafhængighed, primært af USA," siger Michael Linden-Vørnle, som er astrofysiker ved DTU Space, til DR.
"Iris2-satellitterne skal give os en robust, sikker kommunikationsinfrastruktur, hvor der ikke er en eller anden tilfældig amerikansk rigmand - ingen nævnt, ingen glemt - der lige pludselig kunne beslutte sig for at dreje nøglen," understreger astrofysikeren overfor mediet.
Planerne for at implentere det EU-baserede system har været undervejs i noget tid og er nu blevet konkrete i form af en tidsplan for at sætte et bestemt antal satellitter i kredsløb.
Bag de nyligt offentliggjorte planer står EU-Kommissionen og Space Rise-konsortiet.
Den Europæiske Rumorganisation, ESA, er ansvarlig for den tekniske udvikling, kvalificering og validering af satellitsystemet.
Stor betydning
Ifølge EU's planer bliver de første satellitter til Iris2 opsendt i 2029. Tjenesten vil derefter gradvist blive sat i drift.
I alt skal 348 satellitter efter EU-Kommissionens og Space Rises plan sikre europære internetadgang. Til sammenligning har Starlink aktuelt 6.750 satellitter i kredsløb.
Umiddelbart kan det være svært at se, hvordan et så relativt lavt antal som Iris2's planlagte 348 satellitter kan konkurrere med omkring 20 gange så mange satellitter fra Starlink.
Men Iris2 kan få større betydning end som så, mener Michael Linden-Vørnle.
Ifølge ham er EU's program for satellitbåret internet konstrueret på en anden måde end Starlink med satellitter i både lav- og mellemhøj jordbane.
330 af Iris2's satellitter vil være i et lavt kredsløb om Jorden, mens 18 vil være i et såkaldt mellemstort kredsløb.
Starlink-satellitter ligger typisk kun i lav jordbane og dækker derfor mindre arealer, forklarer Michael Linden-Vørnle til DR.
Større investering
Oprindeligt var det meningen, at Iris2 skulle bestå af 282 satellitter. Ifølge de nyligt offentliggjorte planer for internetprojektet er det udvidet med 66 satellitter.
Det sker for at øge kapaciteten af uafhængig europæisk internet-kapacitet med 60 procent i EU. Samtidig udvides Europas evne til at støtte kritiske missioner under kriser markant, lyder det ifølge ESA.
Finansieringen af Iris2 vil ske med penge fra EU-budgettet for 2028–2034 og med yderligere investeringer fra EU-medlemsstater og andre lande.
EU's medlemslande er allerede i gang med at styrke Iris2 gennem flere nationale investeringer for at imødekomme specifikke yderligere behov. Polen og Ungarn har allerede tilsagt henholdsvis 656 millioner euro (3,7 milliarder kroner) og 500 millioner euro (4,1 milliarder kroner), mens Spanien har offentliggjort investeringer på mellem 1,6 og 2 milliarder euro (12-15 milliarder kroner).
Da planerne om Iris2 blev offentliggjort for halvandet år siden, var tidligere KMD-direktør Eva Berneke topchef i Eutelsat, som var den største private aktør i projektet og stod til at investere 15 milliarder kroner. Det kan du læse mere om i artiklen herunder.
Mens de første satellitter til et uafhængigt europæisk højhastigheds-internet altså sendes op i 2029, er det krigsførende Rusland nogle år foran. Det kan du læse om herunder.
