Mathiesen bag køb af SMS-firma for 10 mio.

Med overtagelsen af det dansk-ejede SMS-selskab Orion Information Services vil Cellpoint med Michael Mathiesen i spidsen sikre sig en platform på det eftertragtede amerikanske marked. Cellpoint betaler 10 millioner kroner i form af aktier for Orion.

For lige ved ti millioner kroner i nyudstedte Cellpoint-aktier overtager det svenske børsnoterede it-selskab Cellpoint med danske Michael Mathiesen i spidsen det danskejede amerikanske SMS-selskab Orion Information Services.

Opkøbet skal blandt andet give Cellpoint et eftertragtet brohoved på det amerikanske marked, og for Orion var det et spørgsmål om at komme videre i en fart.

? Vi stod i en situation, hvor der skulle ske noget. Vi havde kontakt med tre til fire interesserede investorer, hvoraf Cellpoint var et, og selv om tilbuddet fra Cellpoint måske ikke krone for krone og aktie for aktie er det bedste, er jeg sikker på, at det på længere sigt bliver en rigtig god investering, siger medstifter af Orion, Kristian Gjerding.

Han fortsætter som administrerende direktør for det amerikanske selskab, der kommer til at hedde Cellpoint Connect og får hovedkvarter i Miami, Florida.

Hurtigt i gang

Orion laver infrastruktur til SMS-baseret markedsføring ? et område, der ifølge Kristian Gjerding for alvor er ved at tage fart i USA.

Det kan dog endnu ikke aflæses i Orions regnskaber, der ifølge direktøren ender på en omsætning omkring en million kroner for 2003/2004 og cirka 10 millioner kroner for 2004/2005.

Han er godt klar over, at salgsprisen i sig selv ikke er imponerende, men det er efter hans opfattelse til gengæld de muligheder, opkøbet bringer med sig.

? For det første kommer Cellpoint hurtigt ind på det amerikanske marked. De har nu allerede en flyvende organisation, der kender det marked, de gerne vil operere i, og så får vi adgang til nogle produkter, som er attraktive for vores kunder, siger Kristian Gjerding.

Orion har allerede kontakt til de store teleoperatører og en lang række af de førende amerikanske selskaber, og direktøren ser frem til at have flere varer på hylderne.

? Når man skal ind på de store selskaber, er det nødvendigt at kunne tilbyde mere end en ting, og der supplerer vores produkter utrolig godt hinanden, siger Kristian Gjerding.

Datingselskab

Orion blev allerede Cellpoint-partner for godt et halvt år siden og har siden arbejdet ihærdigt med at sikre ordrer på blandt andet Cellpoints trådløse headset.

? Vi har blandt andet kontakt til et stort amerikansk mobilselskab, der nu har kastet sig ud i VoIP, og det er meget interesseret i at kunne tilbyde Cellpoints headset, siger Kristian Gjerding.

Orion blev stiftet i 2003 og var oprindelig et SMS-dating-firma, men siden er forretningsgrundlaget ændret, så det i dag fortrinsvis er infrastrukturløsninger til eksempelvis markedsføring. Selskabet har i alt fået tilført 15 millioner kroner fra eksterne investorer og har 11 ansatte.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra SuperOffice

    Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

    Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S