Lille gruppe særlige personer skal sikres 'super voting-power' når Anthropic børsnoteres

Anthropic vil sikre, at en lille gruppe personer får særlige rettigheder og ekstrem stemme-magt, når selskabet går på børsen inden længe.

Artikel top billede

Det fremadstormende AI-selskab Anthropic vil sikre, at selskabets grundlæggere får så meget stemmemagt, at de fortsat kan beholde kontrollen over selskabet, når det går på børsen.

Ifølge The Information er det et væsentlig led i Anthropics forberedelser til børsnoteringen, at der oprettes en særlig aktie-klasse til grundlæggerne med ekstra stemmer tilknyttet.

Det vil betyde, at hver af deres aktier vil udløse flere stemmer til generalforsamling og lignende end de aktier, der vil blive udbudt i det frie marked.

De særlige aktier skal være med at beskytte Anthropic-grundlæggerne mod det, der kaldes 'pres fra eksterne aktionærer' - eksempelvis kapitalfonde eller lignende, hvis forretningsmæssige dagsordener kan variere fra grundlæggernes.

Anthropic er i dag defineret som en 'public benefit corporation,' som er juridisk forpligtet til at inddrage sociale og offentlige hensyn i den kommercielle forretning.

Anthropic er stiftet af Dario Amodei, Daniela Amodei, Tom Brown, Jack Clark, Sam McCandlish, Jared Kaplan og Christopher Olah.

Gennemføres planerne, vil det være første gang, at Anthropic-grundlæggerne bliver udstyret med særlig magt af denne type.

I forhold til stifterne af mange andre store tech-selskaber ejer de nemlig i dag relativt små dele af Anthropic. Direktør Dario Amodei ejer eksempelvis blot omkring to procent af Anthropic, skriver The Information.

Til gengæld er det ikke unormalt, at selskaber, der går på børsen, anvender den såkaldte 'dual-class' aktie-struktur, hvor der er tilknyttet forskellig stemmetyngde til forskellige aktier.

Eksempelvis kontrollerer Elon Musk stadig SpaceX efter børsnoteringen fornylig. Og Metas Mark Zuckerberg sidder på 60 procent af stemmerne i Meta, selv om hans personlige ejerandel er betydeligt mindre.

Ifølge The Information planlægger Anthropic også efter børsnoteringen at beholde den nuværende struktur, hvor flertallet af bestyrelsen vælges af en lille gruppe særligt udvalgte såkaldte trustees.

Også det skal ske ved at udstyre dem med aktier med særlige beføjelser.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S