Er allerede spredt til mange lande: Ny slags malware inficerer biler

Hackere går for første gang efter Android-baserede infotainment-systemer til biler.

Artikel top billede

Den nyopdagede malware kan inficere infotainment-systemet i en bil. (Foto: Mercedes PR)

Eksperter i cybersikkerhed har opdaget en ny type malware, som er designet til at ramme biler.

De ondsindede programmer er udviklet for at kunne inficere firmwaren i Android-baserede systemer til biler.

Malwaren kan specifikt ramme leverandøren DoFuns såkaldte infotainment-systemer.

Det er cybersikkerheds-eksperter fra firmaet Kaspersky, som har opdaget truslen. Ifølge dem er malwarens endelige formål at udrulle et downloader-program, som muliggør svindel med reklamer og oprettelse af et proxy-botnet, skriver The Hacker News.

"Malwaren spredte sig via de indbyggede opdateringsfunktioner i firmwaren til Android-baserede bil-infotainmentsystemer," udtaler sikkerhedsforsker Dmitry Kalinin til mediet.

"Dette er det første dokumenterede tilfælde af malware fundet på et bil-infotainmentsystem med en infektionskæde, der er specifik for netop denne type enhed," siger han endvidere til The Hacker News.

Biler i mange lande er ramt

En bils infotainmentsystem kombinerer multimediefunktioner med delvis styring af visse køretøjsfunktioner. Da Android-baserede infotainmentsystemer er blevet populære, kan en stor del af standardapps, og dermed også malware, ligeledes køre på dem.

Systemerne er udstyret med en SIM-kortplads, der giver internetadgang til navigation og softwareopdateringer. Dermed er de attraktive mål for it-kriminelle.

Malwaren understøtter ni kommandoer, der kan vise uønskede reklamer, udføre reklamesvindel og downloade flere ondsindede moduler. Den gør det også muligt for angribere at indhente omfattende oplysninger om enheden, herunder skærmopløsning, enhedsmodel, identifikator for det tilsluttede Wi-Fi-netværk og MAC-adresse.

Kaspersky oplyste til The Hacker News, at man kan se, at malwaren er aktiveret på infotainment-enheder i adskillige lande. Dog kan sikkerhedsfirmaet ikke fastslå det samlede antal biler, hvis infotainment-systemer nu er inficerede.

Ifølge Kaspersky er hackerne bag bil-malwaren med stor sandsynlighed kinesere og kommer fra den såkaldte MoYu-gruppe. De har tidligere stået bag reklamesvindel og proxy-netværk i private menneskers hjem.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Garderkasernen i Høvelte

    Københavnsområdet

    AL Sydbank

    AI Engineer

    Sydjylland

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S