Morgen-briefing: Dansk it-selskab med tredje opkøb i 2026 / Din Claude-konto kan blive misbrugt: Anthropic advarer og refunderer ofre / Mand fra USA's spionjæger-afdeling tilstår spionage: Tilbød hemmeligheder til "venligsindet" fremmed magt

Dansk it-selskab med tredje opkøb i 2026. Din Claude-konto kan blive misbrugt: Anthropic advarer og refunderer ofre. Mand fra USA's spionjæger-afdeling tilstår spionage: Tilbød hemmeligheder til "venligsindet" fremmed magt. Tysk-japansk forskerhold opfinder køling uden strøm: Kan gøre datacentre billigere at køle

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen

Velkommen til Computerworlds helt tidlige overflyvning. I denne uge er det Frederik Therkildsen, der er stået ganske tidligt op for at sammensætte programmet.

Tips, ris og ros modtages som altid på frth@cw.dk

Venlig hilsen

Dansk it-selskab med tredje opkøb i 2026

CCIT Group har købt endnu en dansk it-virksomhed. Denne gang er det Logos Consult fra Vejle og Allerød, der hjælper firmaer med at sætte deres økonomisystem Microsoft Dynamics 365 Business Central op. Logos Consult har 24 medarbejdere ifølge CVR og omsætter for over 30 mio. kr. om året – de penge får CCIT Group nu del i.

Det er koncernens tredje opkøb i år, efter Nubiz i marts og Discoverr i juni, og tilsammen har de tre firmaer lagt mere end 100 mio. kr. oveni CCIT Groups omsætning. Logos Consult beholder sit navn og sin chef, mens de to tidligere ejere investerer en del af salgssummen tilbage og selv bliver medejere af CCIT Group.

Din Claude-konto kan blive misbrugt: Anthropic advarer og refunderer ofre

Anthropic advarer brugere om, at malware på deres computere har stjålet aktive Claude-logins – og at angribere har brugt dem til at logge ind og bruge kontoens tokensforbrug, uden at kende password eller 2FA.

Malwaren, der ifølge Anthropic ofte kommer fra piratkopierede downloads, har intet med Claude at gøre; den stjæler ‘bare’ adgangskoder og cookies fra alt på maskinen.

Selskabet logger nu ramte brugere af, fjerner gemte betalingskort og refunderer uautoriseret forbrug – men advarer om, at det ikke fjerner malwaren, så kontoen kan blive kapret igen.

Mand fra USA's spionjæger-afdeling tilstår spionage: Tilbød hemmeligheder til "venligsindet" fremmed magt

En it-specialist i USA's forsvarsefterretningstjeneste DIA har tilstået at have tilbudt amerikanske statshemmeligheder til udlandet – ifølge retsdokumenter til "a friendly foreign government."

Ironien er, at Nathan Vilas Laatsch, 29 år, netop sad i DIA's afdeling for at fange den slags lækager, da han i foråret 2025 selv gik i gang.

Manden, han troede var en udenlandsk spion, var i virkeligheden en FBI-agent. Laatsch skrev hemmelige oplysninger af i hånden, gemte sedlerne i sokkerne, og lagde til sidst en USB-nøgle med ni topsecret-dokumenter i en park i Virginia. Han ville ikke have penge, kun statsborgerskab i landet. Han blev anholdt, da han senere sendte flere filer elektronisk til undercover-agenten og risikerer nu op til 18 års fængsel.

Tysk-japansk forskerhold opfinder køling uden strøm: Kan gøre datacentre billigere at køle

Forskere fra Tyskland og Japan har bygget en køleteknologi, der ikke bruger strøm – kun spildvarmen fra det, den skal køle, for eksempel en computerchip.

To tynde metalstrimler gør arbejdet: Den ene krymper, når den bliver varm, og bevægelsen får den anden til at skifte form og blive kold, skriver det britiske techmedie The Register.

I forsøg gav det op til fire graders køling. Det er kun testet i laboratoriet, men kommer på et tidspunkt, hvor datacentres strøm- og vandforbrug til køling vokser kraftigt.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra HP

    Det hybride kontor kræver personlig teknologi

    Ingen vil dele tastatur med ti kolleger. HP EliteBoard samler computeren i tastaturet og gør det personlige udstyr mobilt på det hybride kontor.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,