Meta vil betale dig for at dele prompts og data om din AI-brug med selskabet

Prompts og svar fra brugerne er blevet værdifuldt brændstof i AI-kapløbet. Nu sætter Meta direkte pris på adgangen til dem.

Artikel top billede

(Foto: Julio Lopez/Unsplash)

Mens de fleste AI-selskaber lader dig sige nej tak til, at dine data bliver brugt til at træne fremtidige modeller, så har Meta vendt idéen på hovedet.

Nu kan du nemlig få en massiv rabat, hvis du siger ja.

Det nye AI-produkt Muse Spark, som Meta har rettet mod virksomheder, der bygger kodningsagenter og andre AI-agenter, kommer med to prislister.

Den ene er standardprisen.

Den anden, som også er markant billigere, er for dem, der er villige til at dele deres prompter og modellens svar med Meta, så data kan bruges til at forbedre fremtidige modeller, skriver TechCrunch.

Rabat på op til 95 procent

Forskellen på de to prislister er da heller ikke til at tage fejl af.

For mens en million input-tokens koster 1,25 dollar under den almindelige aftale, så er der mærkbar rabat, hvis man i stedet vælger at "bidrage" med sine data.

I så fald falder prisen til 10 cent for det samme antal tokens.

På output-siden er faldet endnu større, hvor man går fra at betale 4,25 dollar per million tokens til blot 20 cent.

Samlet set svarer det til en rabat på omkring 95 procent, hvis man altså vel at mærke er villig til at give Meta indsigt i, hvordan man rent faktisk bruger værktøjet.

Sult efter data

For de selskaber, der bygger AI-modeller, er det ikke længere nok at træne på tekst fra nettet eller klassiske datasæt.

AI-agenter skal kunne udføre opgaver på vegne af brugeren. Det kan for eksempel være i udviklingsmiljøer, arbejdsgange og andre professionelle processer, som netop er den type spor, Meta nu forsøger at købe sig adgang til.

Ifølge kilder er adgangen til ægte brugersessioner ikke bare rare at have, men kan være afgørende for at gøre AI-agenter bedre.

Mario Zechner, som er udvikleren bag open source-værktøjet Pi, har ifølge mediet tidligere peget på, at det store spring i kodningsagenters evner mellem april og oktober 2025 skyldtes, at Claude Code som standard gemte alle brugernes kodningssessioner og brugte dem til træning.

Problemet for AI-selskaberne er, at efterspørgslen efter agenter, der kan bruges til andet end programmering, vokser.

Men uden adgang til, hvordan folk faktisk arbejder i komplekse, digitale arbejdsgange, er det svært at vurdere og forbedre værktøjerne.

Det er derfor heller ikke første gang, Meta forsøger at skaffe sig adgang til brugerdata i år.

Tidligere har selskabet kørt et initiativ, der sporede, hvordan medarbejdere brugte deres computere.

Det udløste kritik internt i virksomheden, og i juni blev det sat på pause, mens sikkerheden omkring dataene blev undersøgt nærmere.

Meta har ifølge mediet ikke svaret på spørgsmål om den nye prismodel.

De store kunder siger nej

Ifølge professor i datalogi ved Princeton, Arvind Narayanan, giver det mening, hvorfor Meta overhovedet behøver at betale for adgangen.

Det skyldes, at de store virksomheder typisk siger nej til at dele ud af deres data.

Derfor vælger de bevidst dyrere Enterprise-aftaler, hvor man betaler per token, fremfor forbrugerabonnementer som Claude Max og ChatGPT Pro, selvom de sidstnævnte kan være 10 til 20 gange billigere.

Den væsentligste forskel mellem aftaletyperne er, om data bliver gemt samt hvilken kontrol virksomheden har over dem.

Princeton-professoren siger dog, at det kan få den modsatte effekt af, hvad man skulle tro. Forskellen på pris kan tvinge de store virksomheder til at blive skarpere på at sortere, hvilke data, der reelt er forretningskritise, og hvilke data man roligt kan dele.

Meta står langt fra alene med at skrue på prisknapperne til AI-modellerne.

Anthropics nyeste modeller, Fable og Mythos, fik for nylig lavere priser på cachede tokens.

På den anden side satte OpenAI prisen markant ned på sine nyeste modeller i slutningen af juli.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

    Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S