Indfør seks grundlæggende rettigheder i mødet med kunstig intelligens.
Sådan lyder kravet fra fire aktivitister i et nyt borgerforslag, som de nu håber vil kunne samle underskrifter nok til, at Folketinget skal tage sagen op.
Det kræver 50.000 underskrifter, og dem håber de fire aktivister, at borgerforslaget har samlet om en måneds tid.
De fire aktivister er Imrad Rashid, Rasmus Hansen Schmieglow, Clara Therese Zeller og Anders Lemke-Holstein.
Med borgerforslaget vil aktivisterne have indført de "seks grundlæggende rettigheder i mødet med kunstig intelligens og digitale systemer, der påvirker vores valg og adgang til samfundet," ligesom de vil have regeringen til at arbejde for fælles regler og 'stærkere håndhævelse' i EU.
De seks rettigheder, som de vil have Folketinget til at drøfte, er:
- Det offentlige må ikke lade AI træffe 'indgribende' beslutninger om en borgers forsørgelse, sundhed, uddannelse, arbejde eller retsforhold.
- Det skal altid være helt tydeligt og klart, hvis en borgers 'modpart' [som aktivisterne kalder det] er AI, eller når væsentlig indhold er produceret af AI.
- Der skal altid være en 'menneskelig vej' ind i det offentlige for en borger - og man skal altid kunne gøre indsigelse mod AI-baseret overvågning og påvirkning.
- Børn og unge må ikke møde digitale tjenester, der udnytter deres sårbarhed, skaber afhængighed eller høster deres data.
- Det skal være muligt at forbyde 'manipulerende eller afhængighedsskabende design.' Og bevisbyrden skal ligge hos udbyderen.
- Borgerne skal have én indgang, hvor de kan klage over AI og digitale systemer.
"Danmark har allerede vist, at vi tør sætte grænser for techplatformene, når det gælder vores børn. Det var utænkeligt for få år siden, og de to første borgerforslag var med til at flytte det. Nu står vi samme sted med kunstig intelligens, bare med langt kortere tid til at reagere," meddeler Imran Rashid, der står bag forslaget.
Ifølge ham stilles der i dag allerede krav af lignende karakter, når det gælder medicin, fly og biler.
"Der ligger bevisbyrden hos producenten, og der har borgeren et sted at gå hen. Nu er turen kommet til systemer, der taler til os, sorterer os og lærer af os. Det er ikke et forslag mod teknologi. Det er et forslag for mennesket," siger han.
Du finder borgerforsslaget her.
