Storbank kræver nu at jobansøgere kan dokumentere deres AI-færdigheder

AI-færdigheder bliver nu et officelt ansættelseskrav hos den schweiziske investeringsbank UBS.

Artikel top billede

(Foto: Berke Citak / Unsplash)

Den schweiziske investeringsbank UBS er begyndt at stille krav om, at ansøgere til juniorstillinger kan dokumentere deres AI-færdigheder, før de bliver ansat.

Det skriver den britiske erhvervsavis Financial Times, der vurderer, at det er et tegn på, hvordan kunstig intelligens for alvor begynder at præge rekrutteringen i finansindustrien.

Mere specifikt stiller den schweiziske bank i sin rekruttering krav om, at nyansatte og praktikanter demonstrerer, hvordan de anvender kunstig intelligens til at optimere ”deres resultater og effektivitet.”

De nye krav bliver føjet til en liste af andre og mere traditionelle krav, der eksempelvis indbefatter, at man skal være i gang med at tage en videregående uddannelse, og ifølge Financial Times er UBS en af de første store banker, der har AI-kompetencer som et officielt krav.

Bruges til rutineopgaver

Ifølge avisen tager bankerne i stigende grad kunstig intelligens i brug til rutineopgaver, der normalt bliver udført af juniormedarbejdere. Det kan være alt lige fra finansiel analyse til udarbejdelse af præsentationer til kunderne.

”Vi gennemgår løbende vores rekrutteringskriterier for at sikre, at de afspejler de kompetencer, vi har brug for. I takt med at AI grundlæggende forandrer den finansielle sektor, er kompetencer og erfaring med AI blevet en vigtig faktor for fremtidig professionel succes og derfor også et relevant rekrutteringskriterium. AI-kompetencer supplerer, snarere end erstatter, de akademiske, analytiske og sociale færdigheder, som fortsat er centrale i vores tilgang til rekruttering,” oplyser UBS til Financial Times.

De nye krav til finansfolk kommer samtidig med, at finansbranchen både globalt og herhjemme i Danmark har gennemført fyringsrunder, der er blevet begrundet med indførelsen af kunstig intelligens.

Så sent som i maj fyrede Danske Bank 199 medarbejdere i Danmark.

”Gennem det seneste år har vi opnået betydelige effektiviseringer, hvor øget brug af digitale værktøjer og AI-baserede løsninger hjælper med at håndtere enklere opgaver mere effektivt,” meddelte banken.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17. september 2026 | Gratis deltagelse

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S