Nu er det nye iOS klar til din iPhone: Her er alle nyhederne til dig

Apple er klar med iOS 27 som byder på en stribe interessante AI-evner. Den længe ventede Siri-overhaling vil du dog skulle vente yderligere på.

Artikel top billede

(Foto: Apple PR)

Din iPhone bliver smartere denne uge, hvor Apple er i færd med at udsende version 27 af iOS-styresystemet ud.

Din mobil vil blandt andet få en række visuelle forbedringer, snedige AI-værktøjer og generelt mere fart over feltet sammen med opdateringen.

Den længe ventede og lovede Siri-overhaling vil dog lade vente på sig her i Danmark.

Smart med fart på

Med iOS 27 vil der visuelt fortsat tages udgangspunkt i det ’flydende glas’-interface, hvor gennemsigtige plastiske interface-elementer dominerer.

Som noget nyt kan du nu styre, hvor transparent interfacet skal være.

Din iPhone vil generelt også opleves som kvikkere efter opdateringen, da Apple har tunet en række processer i styresystemet.

Apps vil kunne åbnes op til 30 procent hurtigere end hidtil, mens AirDrop-overførsler loves at gå op til 80 procent hurtigere. I alt fald ifølge selskabets egne tal.

Danmark i kulden

Det helt store party-trick ved årets iOS skulle dog være integrationen af en ny, totalrenoveret Siri-assistent, hvor AI-sprogmodeller skulle gøre den stemmestyreede assistent langt bedre til at forstå både din tale og hensigter, for efterfølgende at svare kompetent på forespørgslerne i naturlig tale.

Denne loves og leveres da også – bare ikke i EU, hvor unionens DMA-regler ifølge Apple spænder ben for, at brede featuren til EU og herunder Danmark.

EU-kommissionen melder dog hus forbi og kalder udsættelsen for Apples egen beslutning.

Snedige funktioner

Mens danskerne må vente på det smarte Siri AI, er der alligevel flere snedige AI-funktioner at få i iOS 27. Disse skal findes i flere at systemets standard-apps, som får sig et ekstra lag kunstig intelligens.

Safari-browseren kan nu samle faner efter emner, for at sikre et lettere overblik, mens den samtidig kan agere web-agent og overvåge en hjemmeside for brugeren.

Dermed kan Safari sættes til at holde øje med en vares pris eller lagerstatus.

Fotos-appen får også nye AI-evner i form af redigeringsværktøjer, der kan udvide lærredet via generativ intelligens eller et viskelæder-værktøj, der kan retouchere uønskede elementer bort.

Børnefamilier familier får også nye værktøjer til disposition i form af kontrol over hvilke hjemmesider, der kan tilgås, samt et tidsvindue for brug af udvalgte apps.

Kan du køre det nye iOS?

iOS 27 er ikke mere hardware-krævende end sin forgænger og kan dermed hentes, hvis din enhed aktuelt kan køre iOS 26.

Apple Intelligence-funktionerne kræver dog en af de kraftigere iPhone 15 Pro-enheder eller nyere eller en iPhone 16 eller nyere.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S