Et år efter afsløringen: Stort it-sikkerhedshul hos Motorstyrelsen står pivåbent

En aktindsigt afslører nye detaljer i sagen om det årelange datalæk i Motorregistret: 71.080 danskere er ramt, fødselsdatoer er også endt hos uvedkommende virksomheder, og først i slutningen af september - mere end et år efter opdagelsen - bliver hullet lukket helt. Sagen føjer endnu et kapitel til en historie, Computerworld har fulgt tæt siden april.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Sagen om det årelange sikkerhedshul i Motorregistret får nu endnu en drejning.

En aktindsigt viser, at det ikke kun er beskyttede navne og adresser, virksomheder uberettiget har kunnet slå op - også fødselsdatoer er endt i de forkerte hænder.

Og selvom Motorstyrelsen for snart et år siden meldte ud, at hullet var lukket, bekræfter styrelsen nu, at det først sker fuldstændigt 22. september 2026.

Det skriver DR, som har fået aktindsigt i sagen.

I alt er 71.080 borgere ramt af bruddet, der strækker sig fra 2021 til juli 2025.

Ifølge aktindsigten kræver en lukning af adgangen til fødselsdatoer "en større systemmæssig ændring", hvorfor Motorstyrelsen selv har sat tidshorisonten til tredje kvartal 2026 - mere end et år, efter man første gang opdagede problemet.

“Der er ingen tvivl om, at det er et brud på GDPR-reglerne. Sådan et hul skal lukkes hurtigst muligt, efter man bliver opmærksom på det,” siger Tanja Kammersgaard Christensen, lektor ved Aalborg Universitet, til DR.

Carsten Schürmann, professor og leder af Center for Informationssikkerhed og Tillid på IT-Universitetet, er ikke mindre kritisk:

“Det er helt uforståeligt, at myndighederne ikke har styr på det,” siger han.

Underdirektør er meget af ked det

Ifølge Motorstyrelsen har 59 virksomheder haft den omstridte terminaladgang - heriblandt 26 genbrugspladser, 22 parkeringsselskaber og fire inkassofirmaer.

Sagen har rødder helt tilbage til foråret, hvor Computerworld var med til at afdække forløbet.

I april kunne Computerworld fortælle, at Motorstyrelsen gennem fire år havde ladet private virksomheder slå navne og adresser op på borgere med hemmelig adresse - typisk mennesker, der beskytter sig mod en voldelig ekspartner eller en stalker. Motorstyrelsens underdirektør, Claus Holm, erkendte dengang fejlen over for Computerworld:

“Vi er meget kede af, at denne fejl er opstået, og vi ser på sagen med stor alvor,” sagde han.

Samtidig viste det sig, at håndteringen af databruddet internt i systemet ikke stod stærkere end selve hullet. I juni afdækkede it-mediet Version2, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen lod en studentermedhjælper stå for kontakten til Datatilsynet, som slet ikke kunne komme i forbindelse med den ansvarlige databeskyttelsesrådgiver.

Ayo Næsborg-Andersen, lektor i databeskyttelse ved Syddansk Universitet, kaldte det for dybt problematisk:

“Det er dybt inkompetent, at man ikke har en proces for at håndtere et databrud,” sagde hun til Version2.

Motorstyrelsen har fortsat ikke ønsket at stille op til interview om den seneste udvikling, men oplyser i et skriftligt svar til DR, at man har igangsat en ekstern undersøgelse af, hvordan styrelsen har forvaltet udleveringen af oplysninger til virksomheder - og at nye underretningsbreve er på vej til de borgere, der reelt er berørt.

Læs Computerworlds dækning af sikkerhedshullet hos Motorstyrelsen:

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S