Amerikansk chipproducent indgår milliardaftale med kinesisk gigant: Øjner lukrativ teknologi

Kinesisk gigant inden for telekommunikation indgår en flerårig aftale med amerikansk chipproducent om krydslicenser inden for 5G- og AI-teknologier. Aftalen, der er et gennembrud for det kinesiske selskab, vil løbe op i milliarder.

Artikel top billede

(Foto: Carlos De Souza)

En aftale i milliardklassen, der spænder over flere år og i geografien.

Det er overskriften på den nylige aftale mellem den kinesiske telekommunikationsgigant Huawei og den amerikanske chipproducent, der netop er blevet indgået.

Aftalen, som efter planen kommer til at forløbe sig over flere år, består i en bred licensaftale, der vil omfatte krydslicenser til begge virksomheders porteføljer af patenter inden for en række områder.

Det inkluderer 5G, computing, AI og netværk. Samtidig vil Qualcomm købe visse amerikanske Huawei-patenter inden for områderne computing, AI, netværk og andre teknologier.

Det er planen, at den samlede aftale vil bringe Huaweis samlede værdi på patentlicenser på knap 7 milliarder dollar, hvilket svarer til 46,7 milliarder kroner.

Aftalen skal nu igennem de amerikanske myndigheder, før den kan godkendes. Men allerede nu tøver ledelsen i Huawei ikke at kalde den for et gennembrud for virksomheden.

"Denne aftale demonstrerer ikke kun værdien af ​​Huaweis innovationer, men anerkender også Qualcomms grundlæggende bidrag til moderne kommunikationsteknologier," siger Alan Fan, Chief Intellectual Property Officer, i en meddelelse på Huaweis hjemmeside kort efter aftalens offentliggørelse.

I meddelelsen peger Alan Fan på, at Huawei gennem flere årtier har investeret meget i forskning og udvikling inden for mobilkommunikation, herunder 4G- og 5G-standarder.

Får adgang til attraktiv teknologi

For Qualcomms vedkommende får virksomheden adgang til nogle særdeles lukrative licenser om produktionen af Huaweis LogicFolding-chips, der anvendes i blandt andet flere af Huwaeis smartphones.

Noget, der er særdeles attraktivt for Qualcomm, der ser gode muligheder inden for teknologien. Men også for Huawei, der nu kan komme bredere ud med sin teknologi, efter at USA har sat restriktioner på det kinesiske selskabs muligheder.

"Qualcomm har investeret i grundlæggende trådløse teknologier, der har muliggjort successive generationer af mobilinnovation og opnået bred anerkendelse på tværs af den globale trådløse industri. Denne aftale bekræfter branchens anerkendelse af Qualcomms 5G-teknologilederskab og succesen med Qualcomms 5G SEP-licensprogram," udtaler John Han, Qualcomms Executive Vice President og General Manager for Qualcomm Technology Licensing, i en meddelelse og fortsætter:

"Denne aftale afspejler ligeledes Qualcomms anerkendelse af Huaweis fortsatte innovation og intellektuelle ejendom inden for 5G og andre teknologiområder."

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job