Windows Server er i kommet problemer mange steder efter, at Microsoft for en uges tid siden opdaterede systemet som del af den største opdaterings-pakke, som selskabet nogensinde har udsendt.
Efter sikkerheds-opdateringen er blevet installeret har mange brugere nemlig fået problemer med at tilgå mail eller at logge ind på Outlook.
Problemerne har ramt Windows Server 2016, 2019, 2022 og 2025.
Microsoft meddeler, at problemet er rapporteret på Exchange Server 2016, 2019 og Subscription Edition.
I en ny status-opgørelse meddeler Microsoft, at brugerne melder om fejl i Exchange Server OWA ['Outlook on the web,' red], som er selskabets webbaserede adgang til mail, kalender og kontakter.
Her mødes de af en besked om, at der ikke kan etableres adgang til serveren.
"Nogle on-prem Exchange servere kan efter installering af Windows sikkerheds-opdatering for oktober 2026 have problemer med at tilgå eller sende email," lyder det fra Microsoft.
"Brugere kan også have problemer med at logge ind på Outlook on the web, mens mail sendt fra Outlook ikke bliver sendt. Også Exchange kan have problemer med at få adgang til mailbokse," meddeler selskabet.
Ifølge Microsoft blev der med opdateringen i sidste uge indført en ny standardgrænse for, hvor meget hukommelse den såkaldte Endpoint Mapper kan anvende.
Ved høj belastning på Exchange Server kan grænsen være for lav, hvilket kan udløse problemerne, lyder det fra selskabet.
Ud over Windows Server-opdateringerne udsendte Microsoft i oktober også sikkerhedsopdateringer til Exchange Server SE, 2019 og 2016. De lukker sikkerhedshuller i selve Exchange. For Exchange Server 2016 og 2019 kræves anden fase af det betalte ESU-program (Extended Security Updates).
Du kan læse mere om problemerne med Microsoft Server hos Microsoft her.